Bøger / skønlitteratur / roman

Mord


Beskrivelse


Sanselig prosapoesi om frygt, eksistens, krop og sanser og et jeg i opløsning og forvandling. Til dem, der holder af fransk eksperimenterende og lyrisk litteratur.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juli 2023

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 21. juli 2023

Sanselig prosapoesi om frygt, eksistens, krop og sanser og et jeg i opløsning og forvandling. Til dem, der holder af fransk eksperimenterende og lyrisk litteratur.

Bogen består af en række sanselige, lyriske prosatekster, hvor et jeg typisk møder, betragter eller følger efter et andet individ. Her er fx manden, der leger med en svingdør, og ender med at blive lemlæstet. Eller en død mand, hvis lig med besvær skal flyttes af en lille gruppe mennesker. Gennem sproget emmer noget evigt ildevarslende om forvandling, opløsning og udslettelse. Bogen blev udgivet på fransk i 1964. Forfatteren og aktivisten Danielle Collobert (1940-1978) begik selvmord på sin 38-års fødselsdag.

Det er sanselige, kropslige og brutale tekster, Collobert har samlet under titlen "Mord", hvor det lyriske sprog samtidig fremstår så smukt midt i alle ødelæggelserne, frygten og torturen. Døden, som den endelige slutning, er stærkt nærværende, og man får en fornemmelse af, at teksten implicit peger hen mod forfatterens selvmord. Et spændende og kalejdoskopisk værk, der både lægger op til fortolkning, men også til blot og bart at sanses.

De sanselige, poetiske og til tider frastødende tekster kan minde om Om mørkeHinsides af Josefine Klougart, mens det lurende vanvid, som sproget folder ud, leder tankerne hen på Hinsides af Helga JohansenDe sanselige, poetiske og til tider frastødende tekster kan minde om Om mørke af Josefine Klougart, mens det lurende vanvid, som sproget folder ud, leder tankerne hen på af Helga Johansen.



Informationer og udgaver