Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mordet i kælderen

Del 21 af Let-krimi

Beskrivelse


Krimi. På vej hjem fra en fest opdager den 13-årige Sune et mord, der er begået i en parkeringskælder. Skal han stikke af eller gemme sig? Vil han kunne overleve denne nat?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. mar. 2010

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 8. mar. 2010

Endnu en krimi i den populære letlæsningsserie Let krimi. Læseteknisk kan bogen med lix 13 anvendes i 5.-6. klasse, fra (10 år), men indholdsmæssigt er den mere velegnet til ældre, læsesvage elever. Den kan anvendes som fritidslæsning.

Den 13-årige Sune er på vej hjem fra en klassefest, da han hører dødsskrig fra en parkeringskælder. Sune undersøger sagen. Og så starter den store, hæsblæsende og farlige jagt, hvor han bliver hvirvlet ind i en jagt på liv eller død, da han bliver jaget af morderen gennem et tomt kontorhus. Bogen er åndeløst spændende fra start til slut med en pænt stigende kurve. Det nærmest filmiske plot, der foregår over få timer, vil sikkert appellere til en del af de børn, som ellers ikke har den store lyst til at læse. Sproget flyder let, og den store typografi fremmer læsbarheden. Den dramatiske forside med et lig og hovedpersonens spejlbillede i blodpølen vil appellere til målgruppen. Forfatteren har bidraget med flere andre bøger i serien, f.eks. Jaget i mørket, 2009.

Bogen ligner de andre i serien med hensyn til opbygning, genre og layout. Den er nr. 21 udgivet i serien, hvor bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

En letlæst og nervepirrende krimi med god appel til også svagere læsere i 5.-6. klasse. Letlæsningsserien er meget populær, og denne bog vil helt sikkert få en stor læserskare blandt de krimihungrende piger og drenge fra 5.-6. klasse, som vil blive holdt fast lige til sidste side.