Mordet på landsbykirkegården : kriminalroman

Der er en del nostalgisk hygge ved at (gen)læse Maria Lang. Mordet på landsbykirkegården er en af hendes tidlige krimier med en ung Puck Bure som fortæller og Christer Wijk, den lange, piberygende kriminalmand som detektiv. Den foregår ved juletid i en præstegård på landet, hvor Puck finder landsbyens købmand myrdet. Kirkesølvet forsvinder på mystisk vis, og inden længe følger endnu et mord. Det er en klassisk, hyggelig krimi fra en tid, hvor man sagde Hr. og De. Mordene er relativt pæne uden meget splat og sproget er nydeligt uden bandeord, persongalleriet er overskueligt og tilpas nuanceret til, at romanen er underholdende og krimiintigen fængende. Maria Langs krimier er alle udkommet i en jævn strøm af nye udgaver, det gælder også for Mordet på landsbykirkegården, som kom første gang på dansk i 1955 og senest er udgivet på Peter Asschenfeldt i 1998, alle udgaver i Kjeld Elfelts oversættelse. Jeg har kun haft mulighed for at sammenligne med Wøldikes udgave fra 1988, som er en anelse bedre i satsen end denne nye, der virker lidt gnidret men dog til at læse (også med glidende overgang i brillerne). Jeg finder Maria Langs tidlige krimier langt bedre end de sidste, hun skrev, og der er stabil og god efterspørgsel på denne type detektivromaner, så den skal nok blive lånt.

Læs hele vurderingen

Her kommer en genudgivelse af en af ML.s første krimier, skrevet i 1972. Fortælleren er - som i andre tidlige ML - Puck Bure, gift med Einar og datter af professor Ekstedt; dennes bror Tord E.er præst i Våstlinge, og hele handlingen udspilles i præstegården og dens nærmeste omgivelser i løbet af juleugen, fra d. 24.-31. dec. Præstens nabo, købmand Arne Sandell, bliver myrdet juleaften,kirkesølvet forsvinder på mystisk vis, der er 2 lig i graven i stedet for eet, før Christer Wijk endelig får morderen til at røbe sig. Bogen er velskrevet, usandsynlighederne er til at bære oguhyggen er meget hyggelig - altså et kært gensyn med en klassiker. Og så alligevel: den virker lidt støvet, lidt gammeldags og forældet. Sayers og Simenon og Christie er også passé, men dels holderstemning / miljø / personkarakteristik dem unge, dels er de så gamle, at de virker »nye« igen; det samme gælder ikke ML, jeg tror ikke, at hendes bøger kan tåle at blive lagret i 50 år. Tydeligsats.

Læs hele vurderingen