Mormors magiske fortællinger

Henvender sig som forfatterens andre erindringsbøger til de trofaste læsere som følger serien, måske mest de lidt ældre læsere. Jeg forestiller mig også bogen brugt til oplæsning fx på et plejehjem.

Vi er nu nået til bind nr. 11 af forfatterens erindringsbøger. Og ligesom i de andre bøger er Brovst en nærværende, menneskelig og suveræn fortæller. Det er små stille insisterende fortællinger fra barndommens land. Som i flere af de tidligere bøger gengiver Brovst en række af sin mormors finurlige fortællinger, der for en lille dreng i 1950-erne nemt synes nærmest magiske. Mormoderen, der skildres med kærlighed, har ikke rigtigt noget kørekort til den Ford de Lux hun køber for sin store gevinst i Klasselotteriet. Det afholder dog ikke hende fra at køre mange ture med Bjarne, der kommer på sin første tur syd for Limfjorden, da han i 10 uger besøger mormor og morfar i Ikast. 7 uger er sommerferie, de 3 ekstra fordi Bjarne skal have opereret sin forbrændte venstrehånd. Til Bjarne fortæller hun fortællinger om slægten. På godt og ondt. Der er oldefar Peter, som dør i 1931 efter at være blevet ramt af lynet 2 gange, og mormors 3 søskende, der fødes som åndssvage. Og den "dovne" Jeppe Aakjær som er oldemors fætter. Fortællingerne er krydret med s/h fotos.

Mange andre skriver erindringer, men ingen andre helt som Brovst.

Endnu en bog med erindringsglimt fra barndommens land, mest til de allerede trofaste læsere af hans serie af erindringsbøger.

Læs hele vurderingen