Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mors juleønske


Beskrivelse


Jul har til alle tider været fyldt med juleønsker. Tvillingerne Anna og Paula spørger deres mor, hvad hun ønsker sig. Hun siger, at hun har et ønske, og det er to søde og dygtige piger. Mon mor får sit ønske opfyldt?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juli 2020

af

af

Helle Laursen

d. 21. juli 2020

Jul har til alle tider været fyldt med juleønsker. Tvillingerne Anna og Paula spørger deres mor, hvad hun ønsker sig. Hun siger, at hun har et ønske, og det er to søde og dygtige piger. Mon mor får sit ønske opfyldt? Til højtlæsning for børn på 7-10 år.

Vi er på landet i december midt i 1950'ernes Vestjylland. På gården bor Anna og Paula sammen med deres mor og far. Alle kender alle, og man går i kirke om søndagen. En søndag da hele familien er i kirke, slår Anna en kæmpe prut, i et øjeblik hvor der er helt stille. Det får konsekvenser. Nu bliver Anna mobbet i skolen. Hun siger til sin mor, at hun er syg, og vil ikke i skole. Men Anna kan jo ikke ligge i sengen hele december, hun tager sagen i egen hånd for at sætte en stopper for mobningen. Bagerst er der en slutnote, der forklarer ord og begreber. Paperback.

En julefortælling der giver et fint indblik i hvordan livet og julen på landet blev fejret i 1950'erne. En julefortællingen der bygger på virkelige hændelser, fremgår det af bogens bagsidetekst. Der skal slagtes og fyres op i komfuret, hvor der skal laves blodpølse, peberkager og andet julegodt. Det er sjove episoder og alvor i Annas historie om mobning. Til hyggelig højtlæsning med eksempelvis bedste- og oldeforældre som kan forklare alt fra vridemaskiner, gruekedler og grutning til grise.

Læs fx også Karlas svære valg hvor juleforberedelserne heller ikke er uden problemer.



Informationer og udgaver