Bøger / skønlitteratur til børn

Morten skal på hospitalet


Beskrivelse


Billedbog. Morten skal have sat en lille revne i sit skildpaddeskjold sammen, og kommer derfor på hospitalet. Alt går som det skal, og Morten kommer glad hjem igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 1999

af

af

Lis Eriksen

d. 10. dec. 1999

Også i disse to "Morten-bøger" møder vi skildpaddeungen Morten i situationer, som de 3-5 årige billedbogslæsere kan nikke genkendende til, og som sædvanlig vil de små læsere have let ved at identificere sig med Mortens måde at tænke og handle på. Teksten i bøgerne har en behagelig vekslen imellem direkte tale og beskrivelse, og de naturalistiske pasteltegninger beskriver godt sammen med teksten Mortens- og de øvrige venlige dyrs univers. Forsideillustrationerne og bagsideteksterne er helt i tråd med indholdet. I Morten og tordenvejret er det naturligvis skræk for tordenvejr, der er Mortens problem. Ved bogens slutning er Morten beroliget på en god måde, både ved hjælp af fantasifulde forklaringer og en mere korrekt forklaring, som han får af sine venner - høgen, ræven og bæveren. I Morten skal på hospitalet er årsagen til hospitalsopholdet, forberedelsen, opholdet og hjemkomsten behandlet på en god og afslappet måde, og bogen kan således bruges til samtale med børn både før og efter et hospitalsophold. I forbindelse med begge bøgers emner er det fint for mange børn, der har samme problemer som Morten, at bøgerne udspilles i dyreunivers, og dermed er lidt på afstand.