I 100-året for Morten Korchs debut (Fyensk humør) genudgives flere af hans romaner. Der er jo også gang i en Trier- filmatisering, så måske vil der være ny interesse ud over sædvanligt for forfatterens bøger. Mosekongen er en roman, hvor spændingen er det bærende element. Den unge adelsmand Jørgen Munk er uretfærdigt dømt og har udstået sin fængselsdom. Han vender nu hjem for at rense sit navn, og det lykkes ham ved gode og snarrådige venners hjælp. Han genskaber også sit gode forhold til arveonklen Claus Munk og erobrer sin elskede Hannes hjerte. Sideløbende udvikles en lokal afvandingssag, hvor Claus Munk og Hannes plejefar er modstandere. Men det viser sig, at Hannes plejefar har været under påvirkning af svindlere og skurke, og da det også viser sig, at Claus Munk er Hannes rigtige far, endet alt godt: skurkene afsløres, afvandingsplanen ender i et kompromis, hvor Hannes plejefars ekspertice kan bruges, Claus Munk får en datter og Hanne både en far, en ægtemand og en stor gård. Der er meget langt fra denne hyggelige fortælling om intriger og skurke til nutidens krimier, selv om plottet kunne antyde en parallelitet. En ægte Korch til vurdering om ny efterspørgsel.