Bøger / faglitteratur

Motivation


Beskrivelse


Inspiration til hvordan man kan gøre sin hverdag lettere og samtidig opnå de mål man sætter sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 15. dec. 2009

En ret uappellerende forside i lighed med serien Ret & rimeligts øvrige udgivelser vil ikke sælge bogen, som derfor skal formidles til enhver, der søger litteratur, der kan virke inspirerende på det drive, der skubber én frem mod et givent mål, at bryde en dårlig vane eller at få skabt overblik, energi og tilfredshed. Kan udstilles i selskab med andre coaching- og selvhjælpsbøger.

Forfatteren er psykoterapeut, coach samt underviser og foredragsholder og har grundet en medfødt øjensygdom, der gjorde hende blind som 29-årig, i særlig grad haft brug for strategier til fremme af det, der er bogens emne - nemlig motivation. Gennem bogens 12 kapitler - inddelt i underafsnit - kommer hun fint rundt om forskellige aspekter som håb og drømme, fokus og fleksibilitet, vaner og barrierer etc. Der bruges forskellige virkemidler som historier, punktopstillinger, små symboler, som markerer, hvad der er vigtigt. Godt og varieret sprog gør, som alle kan forstå, den er rar at læse.

Som sagt en i det ydre lidt intetsigende bog, der i indhold kan sammenlignes med Viljen til sejr, 2003 og Kompasset til dit liv, 2005. Litteraturliste indeholdende såvel skøn- og fagtitler med noter samt indeks.

En letlæst, men seriøs coaching/selvhjælpsbog om at finde motivationen og fokusere på de ting, man ønsker at fremme i sit liv.