Bibliotekernes vurdering
d. 6. juli 2011
af
af
Ulrich Breuning
d. 6. juli 2011
Motorsavsmassakren er en blodig, uhyggelig og effektiv gyser, som med en anmelderkliché ikke er for svage sjæle. Men det er i dette tilfælde den skinbarlige sandhed, som bør nævnes i en formidlingssituation, og målgruppen er da også kun at finde blandt genrens hårdhudede fans og filmstuderende. For fænomenet med motorsavsgysere er en filmsociologisk studie værd. Fra 15 år.
Fem hippier er på vej gennem Texas med en god portion pot i bilen, da de samler en plaget kvinde op. Hun skyder kort efter sig selv, og da de unge mennesker forsøger at få fat i politiet, går det for alvor galt. De havner hos en aparte og degenereret familie, hvor den uhyggelige Leatherface benytter en motorsav for morderisk at decimere den lille gruppe hippier! Filmen former sig som en sand fortælling om begivenheder, der fandt sted for tredive år siden. Da filmen er fra 2003, foregår den påståede virkelige handling altså i 1973. Og filmens sort/hvide rammehistorie (det styrker den ønskede autenticitet) slutter med en lakonisk bemærkning om, at den grufulde sag stadig ikke er opklaret! Hermed er filmen i slægt med andre "sande" gysere som The Blair witch project, 1999.
Der er tale om en genindspilning af Motorsavsmassakren fra 1974, der blev et begreb i den pædagogiske debat om vold på film. Moderfilmen har i dag kultstatus og fik to efterfølgere, mens opus to blev efterfulgt af en såkaldt prequel.
Uhyggen fungerer, og især finalens aflivninger er stærk kost. Men den første version er altså mere original.
