Bøger / faglitteratur til børn / hellige skrifter

Muhammeds natlige færd til Himlen og Underverdenen


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 1996

af

af

Else Lerche

d. 4. okt. 1996

Fagbogen er fascinerende og interessant. Den giver indblik i en del af islam og kulturen omkring den, mere levende end en mere traditionelle fagbog gør. Den kan læses fra 13 år, også voksne vil have glæde af den. I Koranen omhandler et enkelt vers den episode, der ligger til grund for beretningen. Gennem århundrede er den fortalt i flere versioner. Her er den fortalt af Sophie Pommier. Muhammed vækkes af englen Gabriel, der viser ham de 7 himle, paradiset og underverdenens 7 riger, så han kan berette om det for de troende og få dem til at følge den rette vej. Det er en både smuk beskrivelse af himlene og en grum skildring af underverdenen. Sproget er usædvanligt blomstrende, malerisk og billeddannende, det bærer noget af østens mystik i sig selv. Fortælleren giver sig tid og kæler for detaljen. Teksten er sat inden for en tynd ramme. Udenfor rammen er forklarende noter til særlige begreber. Det gør forståelsen af både tekst og islam lettere. Det tydeliggør også de fælles rødder islam har med jødedommen og kristendommen. De sidste 7 sider er meget fyldige faktaoplysninger om bl.a Muhammed og Koranen . Illustrationerne, nogle er gamle miniaturer, giver i farve, motiv og udførelse en østerlandsk stemning. De støtter forståelsen og gør bogen smuk. Bogen har regiser.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 1996

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 4. okt. 1996

En udmærket bog, der handler om islam. Forfatteren er fransk og specialist i emnet. Genremæssigt kan den indplaceres som almindelig fagbog i religion, men den vil også kunne anvendes som opslagsbog, idet de sidste 7 sider indeholder faktuelle oplysninger. Som titlen siger indeholder bogen en 30 siders fortælling om Muhammeds rejse til himlen og underverdenen. En fantastisk færd, hvor han møder engle og bevingede dyr og får forklaret de mange fænomener, han møder undervejs. Fortællingen lukker læseren ind i den islamiske tankeverden og sammen med de faktiske oplysninger får man såvel forståelse for og viden om en kultur, vi som danskere bør lære nærmere at kende. Denne kombination gør bogen anderledes end de bøger, vi allerede har om islam. Den henvender sig til elever fra 7.kl. og opefter og er anvendelig i religion, samfundsfag og selvvalgte opgaver. Sproget er ligefremt, men der er mange ord, der forklares i margen med både tekst og illustrationer. Lidt forstyrrende for læsningen, men nødvendig for forståelsen. Illustrationerne rummer mange detaljer, og miniaturerne i margen er meget små,men bestemt velvalgte og fine. God typografi og spændende layout.


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 1 (1997)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 50, nr. 1 (1997)


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 13 (1997)

af

af

Knud Helge Lysholm Larsen

Årg. 114, nr. 13 (1997)



Informationer og udgaver