Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Münchhausens eventyr


Beskrivelse


Komiske løgnehistorier om Münchhausens oplevelser i 1700-tallet.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 1999

af

af

Karsten Just

d. 4. jan. 1999

Hvordan Karl Friedrich Hieronymus Freiherr von Münchhausens historier ville være blevet modtaget i vores korrekte politiske tid, hvor ordet neger f.eks. er et fyord, er ikke godt at vide, men underholdende er de jo. De er udkommet i mange forskellige udgaver på dansk, med udgaven der er illustreret af Doré som den klassiske, men dette udvalg, der udkom første gang i 1940 illustreret af Storm Petersen, er heller ikke ueffent. Med en anoym oversætter får vi en række af de gode historier, ridtet på kanonkuglen, den halve hest, baronens jagtheld, turen til månen, kampen mod de lede tyrkere, opholdet i Amerika, alle de kendte og elskede historier, hvor den vilde overdrivelse er drivkraften i historierne, hvor det fantastiske og overraskende er pointen, og hvor historierne får en vis valør i den noget altmodische oversættelse, der passer fint til historiernes finurlighed, som Storm Petersens groteske tegninger fint spiller sammen med.


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2007

Målgruppen er typisk den lidt ældre læser som har lyst at genlæse en af humorens klassikere, men netop denne udgave med de tidløse og fascinerende illustrationer af Storm Petersen tror jeg kan formidles også til yngre læsere.

"Havhesten galoperede af sted med mig hen over havbunden, og overalt, hvor vi kom frem, jog vi millioner af løjerlige fisk op". Sådan lyder teksten til en af Storm Petersens finurlige illustrationer, der ledsager Münchhausens mindst lige så pudseløjerlige løgne-historier. Hvor intet er umuligt og alt kan ske. Historierne og illustrationerne klæder i sjælden grad hinanden. På sin tur med havhesten plukker baronen fx af hummer-, østers-, og krabbetræer. På andre eventyr udfordrer han med bare hænder bjørne, besøger en ø af ost flydende i et hav af mælk, og når månen længe før Jules Verne eller nogen astronaut. En lille efterskrift beskriver historiernes kringlede fremkomst. Karl Friedrich Hieronymus Freiherr von Münchhausen (1720-97) har rent faktisk levet, og han overlever i øvrigt alle andre involveret i den noget dramatiske skabelse af en samling fantastiske historier, hvor nogle kan spores til middelalderen.

Denne udg. er baseret på udg. fra 1998, der så igen er baseret på originaludg. fra 1940, alle med Storm Petersens illustrationer. Der findes andre udg. af baronens eventyr, men ikke med de unikke illustrationer. Otto Gelsted har oversat.

Humoristisk klassiker kærkommen på hylden, hvis tidligere udgaver er slidte.


litteratursiden.dk

d. 1. apr. 2012

af

af

Susanne Vedel Bjernemose

d. 1. apr. 2012

Læs historier, der er så sande som amen i kirken, i hvert fald hvis du spørger forfatteren...Overdrivelse fremmer forståelsen kan jeg vist roligt skrive om denne eventyrlige samling af historier, som ...