Lars Nielsen fraviger her for én gangs skyld sit mønster: hovedpersonen er ikke en mageløst dygtig ung bonde; han er nok bondesøn, men siger i bogens løb nej til ikke mindre end 2 gårde, forat hellige sig et kald som hjertegod forfatter. Han er en ren skrivekugle, det første forlag, han går til antager hans produktion - flere romaner pr. år - og de får fine anmeldelser. Det er nok enselvbiografisk roman; forlaget oplyser, at 53 af L. N.'s bøger p.t. er i handelen. Man kan ikke give anmelderne i bogen ret i deres begejstring - snarere de gamle bønder, der fandt at detteskriveri var svært unyttigt arbejde. Disse bøger er i den grad »opium for folket«, at biblioteker ikke kan forsvare at købe dem - de steder, hvor man gør det alligevel, kan man dog roligt springedenne titel over. Indholdet er endnu kedeligere end vanligt hos L. N.