Bøger / skønlitteratur til børn

Musen og elefanten i zoo


Beskrivelse


Billedbog. Musen og elefanten er på besøg i Zoo. De rider på giraffen, de besøger elefantens onkel og de ser søløverne lege med en bold. De køber en vaffelis, og den frække abe stjæler elefantens is.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2011

af

af

Else Lerche

d. 20. sep. 2011

Her er endnu to billedbøger om musen og elefanten, som kendes fra de tre første bind om parret, bl.a. Musen og elefanten i skole, 2010. De er til de 3-5-årige, og de både underholder og giver anledning til en snak mellem barn og voksen.

Forfatter og illustrator kendes fra de tre forrige bøger. Illustrator er billedkunstner. I Musen og elefanten holder jul leger de i sneen med deres venner. Senere laver de julepynt, adventskrans og bager småkager. Så pynter de juletræ og juleaften giver de hinanden gaver. I Musen og elefanten i zoo besøger de elefantens onkel i zoo. Onklen driller nogle gange dyrepasseren. De møder andre dyr og den frække abe tager elefantens isvaffel. Historierne fungerer i al deres enkelhed fint, man fornemmer en stille humor. De er skrevet i et enkelt, dialogrigt sprog, der sammen med illustrationerne levendegør handlingen. At illustrator er kunstner, ses tydeligt. Illustrationerne er malet i et ekspressivt udtryk med kraftige farver, hvor blå og røde nuancer dominerer. Penselstrøgene, der synes lagt på i flere lag, så stregen næsten virker stoflig, er malet med store penselstrøg. På tekstsiden er også en s/h vignet. Dyrene udstråler personlighed. Det ses også på forsiderne. Papiret er kvalitetspapir og der er kælet for layoutet.

Der er lidt mere handling i de to bøger, end der er i tre første om musen og elefanten.

Kombinationen mellem de anderledes, kunstneriske og udfordrende illustrationer og den enkle tekst er et spændende bekendtskab.