The breeze : an appreciation of JJ Cale
Eric Clapton
Emneord
Minder om
Human safari
Ora the Molecule
The waiting room
Tindersticks
Down where the spirit meets the bone
Lucinda Williams
Wonderful crazy night
Elton John
The Sire years - complete albums box
Lou Reed
Goods
Edda Magnason
Fragments of a rainy season
John Cale
The studio albums 1968-1979
Joni Mitchell
Love in the modern age
Josh Rouse
Anmeldelser (4)
Berlingske tidende
d. 3. feb. 2016
af
af
Mads Hendrich
d. 3. feb. 2016
"På »M:Fans« genfortolker den walisiske artrock-veteran John Cale sit eget mesterværk »Music For A New Society« på radikal vis. Den oprindelig tiltænkte skønhed pulveriseres ... »Thoughtless Kind« er transformeret fra en minimalistisk, næsten vægtløs popsalme til en dystert huggende, bastung electrosag med vocoder-vokal. Den blide klaverballade »Close Watch« (...) bliver i de nye gevandter til en bizar bastard af Warp Records-klingende IDM og mørkrandet synthpop. Nogle vil kanske høre »M: Fans« som et overgreb på et formfuldendt mesterværk. Men man kan også vælge at høre den som en Cale-plade, der paradoksalt nok formår både at pege tilbage og fremad i samme nu. Ud fra den anskuelse er den et ganske fængslende bidrag til mandens i forvejen respektindgydende output".
Jyllands-posten
d. 22. jan. 2016
af
af
Peter Schollert
d. 22. jan. 2016
"John Cale forsøger forgæves at genopfinde et mesterligt album fra 1982".
Politiken
d. 2. feb. 2016
af
af
Kim Skotte
d. 2. feb. 2016
"Cales nyfortolkning af hans eget centrale værk 'Music for a New Society' fra 1982 viser sig at være en både tankevækkende og udfordrende måde at gå i dialog med sin egen fortid på".
Information
d. 29. jan. 2016
af
af
Klaus Lynggaard
d. 29. jan. 2016
"Der er ikke ét af de nyindspillede numre, der minder en dyt om originalforlægget. Om det så gælder de originale melodier, får de stort set alle sammen kniven til fordel for radikal nytænkning. Kun de desillusionerede og ofte meget triste tekster står urørte, men antager helt nye betydninger, når rummet omkring dem så voldsomt ommøbleres, som tilfældet er. Der er altså ikke tale om indbydende flinkeskole, snarere en demonstration af, hvor hårdhudet en behandling materialet egentlig kan tåle ... Det er mig ikke muligt at komme i tanke om et lignende tilfælde, hvor en kunstner så grundlæggende har været inde og pille ved og ændre på sit eget værk, og selvom jeg til hver en tid foretrækker originalen (...), kan jeg godt mærke, at jeg ikke er færdig med M: Fans. Dertil er den simpelthen for perverst fascinerende i al sin kompromisløshed. Lidt ligesom John Cale selv i øvrigt".