Ten love songs
Susanne Sundfør
Emneord
Anmeldelser (4)
The observer
d. 27. aug. 2017
af
af
Emily Mackay
d. 27. aug. 2017
"This return to sparer songwriting makes a stark contrast to the rich synthpop of Norwegian Sundfør's last album, Ten Love Songs ... As the album's title suggests, Sundfør wishes to pour oil on the choppy waters of a weary world, and the warm clarity of her voice offers beautiful moments of respite".
AllMusic
2017
af
af
James Christopher Monger
2017
"Written during a period of personal upheaval - a huge star in her native Norway, the success of Ten Love Songs, among other things, nearly broke her - the stark and aptly named set delivers all of the emotional richness of its predecessor, but in a more meditative voice. Willfully intimate, Sundfør's vocals, powerful as always, are more often than not accompanied only by piano or guitar".
Gaffa [online]
d. 10. sep. 2017
af
af
Jan Opstrup Poulsen
d. 10. sep. 2017
"Norske Susanne Sundfør har siden debuten i 2007 markeret sig som en af Nordens mest spændende og eksperimenterende stemmer. Det spor fortsætter hun trofast ud ad på Music for People in Trouble, der bestemt ikke lefler for publikum ... Man bliver ikke væltet omkuld af en musikalsk bølge, men i stedet suget ind i et rugende univers, hvor den stille alvor har erobret pladsen. Det er tæt på forgjort sine steder, men med Susanne Sundførs dragende mørke vokal finder det sin egen utilpassede form".
Politiken
d. 13. sep. 2017
af
af
Lucia Odoom
d. 13. sep. 2017
"Susanne Sundførs album (...) lover lytteren noget: musik til folk, der har problemer. Normalt henvender jeg mig til Courtney Love eller Bessie Smith, når verden drejer for hurtigt, og hvis lokummet virkelig brænder, er Nina Simone problemernes fornemste apoteker. Hos Susanne Sundfør står skønsangen i vejen for problemerne. Hun synger så kønt om reinkarnation og dalende sne. På første nummer, 'Mantra', synger hun »I'm as lucky as the moon«, imens blide akustiske guitartoner svajer sagte i baggrunden ... 'Undercover' er albummets højdepunkt, det synger solidarisk med Kate Bush, og jeg ville ønske, jeg kunne blive hængende i den sangs bitterhed, som ligger på tungen som ætsende harpiks. Albummet er bedst, når det vågner fra det meditative og bevæger sig ind i problemerne".