Bøger / faglitteratur / biografier

Musikalske vidunderbørn : de store navne - og nogle mindre


Beskrivelse


Om 52 børn, der allerede som helt små viste usædvanligt store evner, hvad musik angår. Det gælder både beherskelsen af et instrument og evnen til at skabe og komponere musik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2015

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 30. okt. 2015

Letlæste artikler om børn, der viste helt særlige evner udi det musikalske, hvoraf den mest enestående selvfølgelig er Mozart. Især interesserede i klassisk musik og fx musiklærere vil inspireres og fryde sig over den perlerække af børn, der her beskrives.

Musikkenderen Mogens Wenzel Andreasen fortæller i sin nye bog om en lang række børn, der allerede som helt små viste usædvanligt store evner, hvad musik angår. Det gælder både beherskelsen af et instrument og evnen til at skabe og komponere musik. Der er dog mange andre end Mozart, der allerede som tre-fire-årige overraskede rent musikalsk, og i sin bog fortæller Wenzel Andreasen om 52 både historiske og nulevende vidunderbørn. Blandt de danske navne optræder fx Andreas Brantelid og Michala Petri. I to indledende artikler diskuterer Mogens Wenzel Andreasen og professor i musikterapi i Ålborg, Lars Ole Bonde, fænomenet vidunderbørn.

Mogens Wenzel Andreasen er en af vores bedste formidlere af klassisk musik, og han formår altid begejstret og med stor viden at gøre sin læsere klogere. Bogen ikke er udstyret med illustrationer.

I romanen William Sidis' perfekte liv skildrer Morten Brask et matematikgeni og dennes ensomhed.