Bøger / faglitteratur til børn

Når du føler på noget! (flere sprog)


Beskrivelse


Billedbog. Med enkle ord fortælles om hvordan vi bruger følesansen til at undersøge verden omkring os, og hvordan nerverne i huden sender besked til hjernen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2005

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 29. juli 2005

Fem små fagbøger om de fem sanser, føle-, høre-, syns-, lugte- og smagssansen, som primært egner sig til oplæsning for og samtale med børn på 5-8 år. Bøgerne, som har sparsom tekst, er bygget ens op: Hvordan manifesterer sanserne sig i hverdagen? Hvordan fungerer sanserne rent anatomisk – naturligvis set i børnehøjde – og hvordan fungerer det for andre, fx hos synshandicappede eller hos ørnen. Der er undrespørgsmål spredt i teksten, og der er oplæg til små lege. Sidst er der en lille vejledningsside til forældre og en til pædagoger og lærere med enkle forslag til lege og aktiviteter. Bøgernes force er de humoristiske farvetegninger, som fylder siderne. Der er både tegninger, som småmyldrer, som informerer og som kalder smilet frem. De er gode som udgangspunkt for samtale, og de supplerer teksten på fornøjelig vis.