Bøger / faglitteratur

Når far eller mor får kræft : et inspirationsmateriale til lærere og pædagoger i grundskolen

Del af Om sorg

Beskrivelse


Om hvordan lærere og pædagoger kan støtte en elev praktisk og følelsesmæssigt gennem en vanskelig tid, når elevens far eller mor har fået konstateret kræft.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2015

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 22. juli 2015

Inspirationsmateriale for lærere og pædagoger i grundskolen med bud på, hvordan de kan støtte og vejlede elever, hvis forældre har fået konstateret kræft.

Materialet er den seneste udgivelse i serien "Om sorg", som gennem mange år har hjulpet lærere og pædagoger med at støtte børn i sorg. Denne gang er der fokus på børn, hvis forældre er ramt af kræft. Bogen indledes med en kort beskrivelse af kræftsygdommen og dens behandlingsmuligheder. Resten af bogen guider lærere og pædagoger til at snakke med og støtte op om børnene og deres sorg,.

Materialet er, som seriens øvrige udgivelser, en uvurderlig hjælp for undervisere og pædagoger til bedst muligt at hjælpe elever i sorg. Bogen er hurtigt læst, men rummer mange gode råd og konkrete handlemuligheder. Bogen er derfor en stor hjælp for de pædagogiske faggrupper til bedst muligt at håndtere en svær situation, som de, heldigvis, ofte ikke har den store erfaring i.

Bogen kan suppleres med andre udgivelser i serien "Om sorg", eksempelvis bogen Den dag min mor fik kræft.