Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Når livet begynder

Del af Fokus

Beskrivelse


Billedbogen er en tegnet fortælling om menneskets samliv og forplantning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2009

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 13. mar. 2009

Det er en voksen-barn-samtalebog, anvendelig for børn på 6-8 år, som heller ikke tager skade af at bladre selv.

Det handler om menneskets samliv og forplantningen. Der er stort set ingen ord. På de fleste af de tolv dobbeltsideopslag er der kun en overskrift, fx "et barn bliver til", "livet begynder" og "et barn bliver født". Hvert opslag har en tegning, som sobert og absolut illustrerer fx sædcellens vej mod ægget. Indklippet på siderne er der små fotos med paralleleksempler fra dyrenes verden. I førnævnte opslag kniber det med sammenhængen, men ellers er eksemplerne udmærkede. Der er også to dobbeltopslag om adoptivbørn og stamtræer samt en enkeltside med de mest populære pige- og drengenavne i 2008. Siderne giver meget stof til samtale med børn enkeltvis eller i grupper.

Der er andre bøger om emnet for målgruppen, men ingen, der på samme måde trækker paralleller til dyreverdenen.

En udmærket lille bog om emnet, med de "tekniske" aspekter stærkt nedtonet.