Når man ser omslaget, er man ikke i tvivl om, at denne bog er tredje del i serien Heksemesteren. Selv om bogen indledes med en form for resumé, giver det ikke mening at læse bogen selvstændigt. På den anden side kan man godt springe et enkelt bind over, uden at det går ud over forståelsen.
I tredje bind ud af seriens i alt femten er Tiril, Móri, Erling og hunden Nero stadig forfulgt af de to mænd, der vil dræbe Tiril og forhindre hende i at finde sin rigtige mor. Firkløveret bliver suppleret med en sexgal baronesse, og sammen begiver de sig ind i den mørke, forheksede skov. Det handler mest om romantisk kærlighed, beregnende sex og overnaturlige kræfter. Udredningen af Tirils mulige oprindelse er svær at følge med forbindelser til tysk/østrigske fyrstedømmer samt danske, norske og svenske adelige og kongelige. Men i næste bind skal der være bal på slottet og de to mænd vil gøre alt for at forhindre Tiril i at deltage.
Kvaliteten i serien er for nedadgående. Der opbygges stadig en spænding, så læseren fastholdes og må have fat i næste bind, men persontegningen står svagere. Forfatteren har bedre held med at beskrive romantisk kærlighed end sexscener, som der er en del af i treeren.
Selv om tredje bind ikke er helt så fængslende som bind et, siger erfaringerne fra Sagaen om Isfolket at læserne nok skal efterspørge både denne bog og resten af serien.