Bøger / skønlitteratur / roman

Når mørket sænker sig : krimi


Beskrivelse


En mand iført historisk tøj bliver fundet dræbt på et sted i Skotland, hvor der tidligere har fundet drabelige slag sted. En ung journalist sætter sig for at finde ud af, hvad der er sket. At det kan blive livsfarligt, kan læsere af stemningsfyldte britiske krimier forvisse sig om.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2022

af

af

Lone Krøgh

d. 14. jan. 2022

En mand iført historisk tøj bliver fundet dræbt på et sted i Skotland, hvor der tidligere har fundet drabelige slag sted. En ung journalist sætter sig for at finde ud af, hvad der er sket. At det kan blive livsfarligt, kan læsere af stemningsfyldte britiske krimier forvisse sig om.

Den unge journalist Rebecca Connolly går imod sin nye regnedreng af en redaktør, da der bliver fundet først en og så to dræbte mænd på spektakulære steder omkring Inverness. Ikke alene går hun sine egne veje og finder interessante kilder med insiderviden, men hun overhaler også politiet indenom. Samtidig vil en af byens slemme unge mænd starte på et nyt og bedre liv, og han forelsker sig i Rebecca. Det hele eskalerer og bliver rigtig grimt. Anden selvstændige krimi om Rebecca Connolly, hvor den første er Resten er tavshed : krimi.

Der er masser af stemning og lokalkolorit i denne atmosfærefyldte krimi, hvor der langsomt bygges op til et voldsomt klimaks. Dog er det kun den kvikke Rebecca, som kan regne plottet ud, så både politiet og læseren bliver hægtet lidt af til sidst. Krimien indløser ikke helt de forventninger, der skabes undervejs, og som læser efterlades man en smule skuffet.

Også britiske Helen Cox og Elly Griffiths skriver krimier med stemning og lokal atmosfære.