Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Når nødderne er størst -


Beskrivelse


Egernet i skoven ser ulven spise det ene dyr efter det andet uden, at egernet hjælper dem, for egernet mener ikke, at det har noget tilfælles med de nødstedte dyr. Men hvad sker der, når ulven kaster sig over egernet?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2020

af

af

Marianne Agger

d. 30. apr. 2020

Et egern lærer på den hårde måde, hvorfor man skal stå sammen og hjælpe hinanden, "når nødderne er størst". Sød og lærerig billedbog til børn fra 3-6 år.

En morgen får et egern øje på en ulv i skoven. Heldigvis sidder egernet i sikkerhed i toppen af et træ. Egernet ser på, at ulven spiser vildsvinet, fåret og selveste Rødhætte, men egernet hjælper ikke de nødstedte, da den ikke synes, den har så meget tilovers eller tilfælles med dem. Men da ulven begynder at spise egernets nødder, siger egernet stop. Uheldigvis kaster ulven sig over egernet, og pludselig er egernet selv i nød. Mon der er nogen, der hjælper ham? Belgiske Géraldine Collet og Sébastien Chebret har også lavet Små verdener.

Man kan lære meget af at læse om andre, der klarer forskellige situationer, som man måske også selv kan havne i. Her er budskabet, at man skal hjælpe andre i nød og holde sammen, når der er brug for det. Bogen har nogle skønne, rare tegninger, hvor man godt kan se, hvilke dyr, de er, selvom de ikke er tegnet naturalistisk. Historien fortælles i en let, humoristisk tone.

En lignende billedbog om et dyr, der bliver klogere efter, at andre dyrevenner hjælper det, møder man fx også i Bæverne ved skovsøen.