I sommeren 1914 mobiliserede de store europæiske lande deres reserver. I begyndelsen af august blev den 38-årige dansksindede sønderjyde Mathias Mygind således indkaldt til tjeneste i den tyske hær. I kraft af sin alder forventede han at komme til at tilbringe en kortvarig krig med kasernevagter langt fra fronten. Virkeligheden blev en helt anden, og efter et års forfærdelige oplevelser ved østfronten falder han i september 1915. Under hele indkaldelsen opretholder han en ivrig korrespondance med dem derhjemme samtidig med, at han fører dagbog. Det er disse kilder, der her offentliggøres for første gang. Jørgen Kreutzmann har foretaget mindre grammatiske rettelser, og binder i nogle få korte fiktive afsnit forløbet sammen. Det er dog Myginds breve og dagbøger, der bærer bogen, og gennem dem får man et indblik i den særlige pligtfølelse overfor hjemstavnen, der drev så mange sønderjyder til at deltage i en krig, de i virkeligheden mest af alt ønskede at tabe. Med den store detaljerigdom, indforståetheden og det lidt gammeldags, fremmedartede tankesæt er det imidlertid en bog, der mest henvender sig til faghistorikere og folk med en særlig interesse for de danske sønderjyders deltagelse i 1. verdenskrig.