Bøger / faglitteratur

Når sindet slår knuder


Beskrivelse


I årevis døjer Anja med angst, lavt selvværd og stress, og det kulminerer, da hun som 28-årig bliver ramt af en depression. Det bliver startskuddet for en udviklingsrejse fyldt med erkendelser, opdagelser og heling, og i hendes personlige beretning kan læsere med interesse for personlig udvikling finde inspiration, indsigt og opmuntring.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2022

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 8. juli 2022

I årevis døjer Anja med angst, lavt selvværd og stress, og det kulminerer, da hun som 28-årig bliver ramt af en depression. Det bliver startskuddet for en udviklingsrejse fyldt med erkendelser, opdagelser og heling, og i hendes personlige beretning kan læsere med interesse for personlig udvikling finde inspiration, indsigt og opmuntring.

Forfatteren er under uddannelse som psykoterapeut og tager i sin bog udgangspunkt i sin personlige historie, herunder barndommen, parforhold og arbejdsliv. De indsigter, hun deler i bogen, kommer således både gennem den undervisning, som hun deltager i, som en del af studiet, fra hendes egne terapitimer og fra hendes nysgerrige jagt efter svar på nogle af de problematikker, hun selv oplever. Især skammen bliver i bogen taget under kærlig behandling og belyst - også som samfundsproblem - ligesom vi får nogle redskaber til at finde ind til essensen af vores sande væren, i modsætning til at opleve os igennem ydre ting, som fx præstationer eller udseende. Forrest indholdsfortegnelse og bagerst litteraturliste.

Velskrevet, overskuelig og veldisponeret bog. Mange vil kunne genkende sig selv i Anjas fortælling, som er personlig uden at være selvudleverende. Sproget er flydende, tonen uhøjtidelig og bogen er desuden visuelt indbydende.

I Sig hej til din skamNår skam bliver til styrke og Når skam bliver til styrke kan man læse mere om den ødelæggende skamI Sig hej til din skam og kan man læse mere om den ødelæggende skam.