Bøger / skønlitteratur / roman

Når sorgen rammer


Beskrivelse


Kamilla der mistede sin mor som 5-årig fortæller om sin ensomhed under forløbet. Hendes bedste ven og fortrolige er hendes dukke Fie, som er en slags alter ego.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2010

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 14. juli 2010

Bogen bidrager til at skabe forståelse for, hvordan børn har det, når de mister en forælder ved dødsfald og appellerer til voksne om at tage ansvar for at give barnet den omsorg, det har brug for til at bearbejde sit tab. Den er således henvendt til alle voksne, som kommer i berøring med børn, der lider tab, men har navnlig appel til den overlevende forælder.

Forfatteren er overlæge og har i mange år behandlet kvinder med underlivskræft. Bogen former sig som en fortælling lagt i munden på Kamilla, der mister sin mor som 5-årig. Fortællingen viser Kamillas store ensomhed under forløbet. Hendes bedste ven og fortrolige er hendes dukke Fie, der også er en slags alter ego. Det er Fie, der får det dårligt under besøget på sygehuset - en måde at klare sin egen smerte. Bogens budskab er, at de voksne skal inddrage børnene og fortælle dem præcist, hvor alvorligt det står til. Det har ingen mening at skåne dem med fortielser. Børnene opfatter hurtigt, at noget er rivende galt og kan kun blive isolerede og ulykkelige af at blive holdt udenfor. Kærlighedsskjoldet - hedder det i Blandt løver 2. udgave 2010.

Et supplement til den efterhånden righoldige litteratur om børn og sorg, der er kommet i kølvandet på Min mor døde - min far døde, 1999.

Lille rørende fortælling om Kamilla, der mister sin mor efter et cancerforløb i 5-årsalderen. Sidst i bogen hendes refleksion som 10-årig. Forord af Arne Rolighed, Direktør for Kræftens Bekæmpelse.