Erik Rostbøll er en studeret mand, der har læst ved flere europæiske universiteter - historie, idéhistorie, litteratur. Han har arbejdet/arbejder som journalist og præst, har deltaget i nødhjælpsarbejde og holdt talrige foredrag bl.a. i Danmarks Radio. Derudover har han et forfatterskab bag sig: romaner, skuespil, rejseskildringer o.a. Nærværende titel er en blanding af fiktion og selvbiografi. Selv har jeg valgt at læse den som en selvbiografi fra en fase af mandens modne liv med tilbageblik til fortiden i fragmenter. Hovedhandlingen drejer sig især om hans stærke og spændingsfyldte forhold til hans 3. hustru, Esther, - hvis jeg har forstået det hele ret. Og om øjensygdom, der truer hans syn. Men "syn" er jo flere ting. Bogen er skrevet i en stil, som kan minde om lyrik, hvor hver eneste sætning synes ladet med flere betydninger. Derfor er bogen heller ikke for den traditionelle biografilæser, der godt vil læse handlingsprosa. Der er handling i bogen, men den er svær at få fat på fra starten. Som Rostbøll selv udtrykker det, kan læseren have vanskeligt ved at finde "fodfæste". Men hvis man har hørt Rostbøll i fx "Ved dagens begyndelse" og holder af hans stil, så er bogen det helt rigtige valg.