Bøger / faglitteratur til børn

Næbdyr : en gåde for videnskaben!


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2010

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 25. okt. 2010

Børn på 10-11 år kan selv læse om det mærkelige dyr, som tilhører en dyregruppe på to dyr. Bogen kan anvendes ved opgaveskrivning eller til faglig læsning.

Bogen indgår i en serie, Utrolige dyr, på fire titler. Den består af en forholdsvis kort tekst, som beskriver den historiske udvikling set med europæiske øjne fra at være næsten fabeldyr til det, vi ved i dag, hvor vi ganske vist ved det meste om næbdyret, men stadig har uopklarede spørgsmål. Som i de øvrige bøger i serien beskrives en navngiven forskers arbejde i brede vendinger. Der er udbredelseskort, et glimrende fotomateriale, små faktabokse, en faktaside og en side med et par andre underlige australske dyr. Ordliste og en i sagens natur kort medialiste er der også.

Der findes ikke nye, selvstændige bøger om næbdyr for målgruppen. Australia fra 2005 har lidt for nogenlunde den aldersklasse om næbdyret, men bogen er på engelsk, og ellers er det mest i opslagsværker som fx Verdens dyreliv eller Børnenes store dyrebog, man skal lede.

Bogen udfylder et hul i samlingen. Teksten er begrænset, men informativ, og der er et fint fotomateriale.



Informationer og udgaver