Bøger / skønlitteratur til børn

Næsehorn spiser da ikke pandekager


Beskrivelse


Billedbog. Esther får besøg af et lilla næsehorn en dag hun sidder og spiser pandekager. Hendes forældre har alt for travlt til at høre hvad hun siger, og de opdager slet ikke næsehornet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2013

af

af

Inger Søndergaard

d. 16. jan. 2013

Sjov fantasifuld billedbog for børn fra 3 år, som beskriver hvad der kan ske, når forældre har lidt for travlt til at høre efter, hvad deres børn siger.

Forfatter og illustrator har ikke tidligere udgivet billedbøger på dansk, men er i England kendt for 2 lignende billedbøger. Lille Esther spiser pandekager, da et lilla næsehorn pludselig kommer ind i familiens hus. Forældrene har alt for travlt til at opdage Esthers nye ven, som er blevet væk hjemmefra. Da hendes forældre om søndagen tager hende med i zoologisk have, for at hun kan se et rigtigt næsehorn, opdager de, at næsehornet er forsvundet fra haven, og de må sande at næsehornet derhjemme er levende. I stedet for at returnere næsehornet til zoologisk have sender de ham på et fly til sit hjemland Nu vil forældrene gerne lytte, men Esther har ikke lyst til at fortælle alt, fx at hun nu har fået besøg af en lyserød isbjørn. Historien er fortalt i charmerende tegninger i forskellige størrelser, som spiller fint sammen med teksten.

Vi har mange billedbøger om børns fantasivenner, og som her er det også ofte et dyr. Denne ligger i den muntre og uøjtidelige ende, med en efter min mening lidt for fortænkt reaktion fra forældrene, nemlig at flodhesten bliver sendt med fly til Afrika.

Sød og charmerende billedbog, som vil kunne fornøje børn fra 3 år.