Bøger / skønlitteratur til børn

Nanna kører på cykel


Beskrivelse


Billedbog. Nanna har lige lært at cykle og nu skal hun cykle ud til farmor sammen med far.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2012

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 15. maj 2012

Endnu en billedbog i rækken om Nanna og hendes hverdag for de 2-4-årige. Denne om at lære at cykle. Genkendelig forside af Nanna på sin cykel.

Liesbet Slegers har skrevet mange billedbøger om Nanna og har også skrevet serien om Noa, senest Noas helt almindelige dag, 2010. I denne nye Nanna bog, tager vi med Nanna på cykeltur hjem til farmor sammen med far. Hun passer rigtig godt på i trafikken og er god til at bremse op. Teksten er enkel og rolig, og tager udgangspunkt i en genkendelig hverdagssituation. Illustrationerne er i stærke farver med en sort kontur. Bøgerne har kraftige sider og er i et kvadratisk format. Forside og bagsidetekst matcher fint hinanden og indhold.

Der er mange titler om at lære at cykle eller færdes i trafikken for de yngste, men en af de bøger, der minder mest om denne nye titel er Max og den nye cykel, 2007 af Guido van Genechten. Er også for børn fra 2 år og med lidt af den samme søde, naive og glade streg og enkle historie.

Sød og charmerende bog om Nanna, om at køre på cykel og passe på i trafikken. Følger fint i rækken af de øvrige bøger om Nanna.



Informationer og udgaver