Bogen henvender sig bredt til nuværende og kommende professionelle velfærdsarbejdere som pædagoger, socialrådgivere, lærere, psykologer og sosuarbejdere. Bogen har trods et ikke-akademisk sprog alligevel en akademisk tilgang til sit stof, hvilket nok vil begrænse brugen noget.
Forfatteren er velfærdspsykolog - en titel jeg ikke før har hørt - med rødder i 70'ernes samfundskritiske studentermiljø. I bogen er det italesættelsen af velfærdssamfundets "varme hænder", der underkastes en nøjere granskning - nærmere bestemt i dette tilfælde ansatte i de kommunale velfærdsindsatser på børne-, unge- og familieområdet. Det er en bog, der handler om, hvad disse personer tænker og gør, om deres faglige teorier, metoder og forhåbninger og navnlig om deres strategier for at beskytte deres faglige selvfortællinger, kompetencer og arbejdsglæde i et område under pres. Forfatteren bidrager med nogle faglige narrativer, som er nogle fortælleskabeloner, der kan sammenlignes med litterære genrer. En akademisk tilgang og et kompakt skriftbillede gør bogen noget svær at åbne for den knap så rutinerede læser.
Intet tilsvarende at sammenligne med.
En bog om fortællinger fra den kommunale velfærdsindsats. Et bidrag til at bevidstgøre de professionelle velfærdsarbejdere om deres indsats. Bogen kan også bruges af uddannelsessøgende indenfor de respektive fag.