En nat sker der magiske og drømmeagtige ting i haven. For begynderlæsere på 6-7 år, lix 5-7, LET-tal 6.
Bogen er udgivet i serien "Blæsebøgerne - bøger du selv kan (b)læse" på forlaget "BLÆS". Serien er bygget op i seks forskellige trin begyndende med bøger med lix 2-5 og sluttende med bøger med lix 12+. Denne er på det næstletteste trin. Der er otte dobbeltopslag og til sidst en enkelt kopi af siderne til kopiering og selvstændig farvelægning. Teksten på dobbeltopslagene består af to linjer, hvor den første hver gang er lagt i munden på en jeg-fortæller: "En nat i min have" efterfulgt af fx: "fik en zebra nye sko." Alle siderne har et havegrønt "bagtæppe", hvorpå illustrationen er tegnet. Sammenhængen i indholdet er trylleagtigt og magisk holdt i en stram fortælletone, igen holdt sammen af ens baggrund og den gentagne sætning. Personerne er udelukkende dyr og alfer o. lign.
En lille bog med et lidt "stille" indhold, hvor der er plads til fantasien.
Umiddelbart er der ikke andre let læste bøger, hvor indholdet kan sammenlignes.