Dette er ikke en roman for det brede publikum, og den er bestemt heller ingen nydelse at læse. Med sin gennemgående brug af billeder fra den latrinære pornografis fornedrende univers er det nærmere med forundret væmmelse, man trods alt fascineret bladrer sig gennem bogens sider. For hvad går den egentlig ud på, ud over at skildre en uendelig strøm af sexscener mellem børn, handicappede og autoriteter, indbyrdes og på tværs? Jo, langsomt åbner sig en slags reportage om borgmesterens 2 sønner, Preben Preben og Janus, og deres mor i kørestolen, som har en elskerinde ved navn Dorte. Alle lever med totalt utilfredsstillede behov, med højlydte råb om hjælp, som aldrig bliver besvaret. Disse behov beskrives som skåret helt ned til det basale/anale: sex, sut og afføring. Det er dybt ulækkert og i al sin afskyelighed meget flot gjort. Bogen er præget af stor sproglig fantasi og billedrigdom, skrevet i en minimalistisk/malerisk stil, og dens grusomme symbolik er ikke sådan lige at ryste af sig. Forfatteren debuterede under sit mellemnavn med Forhud (9837), som blev modtaget med begejstret afsky, og det er samme temaer og stilistik, han her beskæftiger sig med. Henvender sig til læsere med interesse for unge danske talenter.