Musik / rock

Nationalsange


Anmeldelser (14)


Undertoner

d. 30. undefined 2013

af

af

Anne Nørkjær Bang

d. 30. undefined 2013

"Rytmisk og musikalsk laver de ikke noget overraskende eller banebrydende, men det hele samler sig alligevel på en meningsfuld måde, og måske er teksterne og Elsberg mærkelige stemme i virkeligheden nok til at gøre universet interessant. Resten af bandet kunne ikke undværes, men det gør faktisk ikke noget, at det ikke er alt, der spræller. Pladen runder smukt af med "Sjæler", hvor jeg for første gang synes, at det lykkes for bandet at få styr på balladegenren".


Lydtapet

d. 3. okt. 2013

af

af

Sofie Christiane Ree

d. 3. okt. 2013

"Albummet tager afsæt i jazz, rock og indie, og musikken er fin og underspillet, skæv og forunderlig. Det er dog ikke hverken guitar, bas eller trommer, der virkeligt fanger ens opmærksomhed. En ret interessant instrument sammensætning findes på åbningsnummeret 'Stratego', men det er vokal og tekster, der gør Spillemændene bemærkelsesværdige".


Gaffa [online]

d. 30. sep. 2013

af

af

Espen Strunk

d. 30. sep. 2013

"Modsat hvad bandnavnet måtte antyde, er her langtfra tale om folkemusik med halm i træskoene. Spillemændene - som debuterede med en ep produceret af Nikolaj Nørlund sidste år - praktiserer et udtryk, der trækker på rock og jazz (så har man ikke sagt for meget) og farves af forsangerens karakteristisk malmfulde røst. Men gør sig måske navnlig bemærket gennem et tekstunivers med en begavelse et stykke over gennemsnittet i populærmusikalsk sammenhæng".


Gaffa [online]

d. 30. sep. 2013

af

af

Espen Strunk

d. 30. sep. 2013

"Modsat hvad bandnavnet måtte antyde, er her langtfra tale om folkemusik med halm i træskoene. Spillemændene - som debuterede med en ep produceret af Nikolaj Nørlund sidste år - praktiserer et udtryk, der trækker på rock og jazz (så har man ikke sagt for meget) og farves af forsangerens karakteristisk malmfulde røst. Men gør sig måske navnlig bemærket gennem et tekstunivers med en begavelse et stykke over gennemsnittet i populærmusikalsk sammenhæng".


Undertoner

d. 30. undefined 2013

af

af

Anne Nørkjær Bang

d. 30. undefined 2013

"Rytmisk og musikalsk laver de ikke noget overraskende eller banebrydende, men det hele samler sig alligevel på en meningsfuld måde, og måske er teksterne og Elsberg mærkelige stemme i virkeligheden nok til at gøre universet interessant. Resten af bandet kunne ikke undværes, men det gør faktisk ikke noget, at det ikke er alt, der spræller. Pladen runder smukt af med "Sjæler", hvor jeg for første gang synes, at det lykkes for bandet at få styr på balladegenren".


Lydtapet

d. 3. okt. 2013

af

af

Sofie Christiane Ree

d. 3. okt. 2013

"Albummet tager afsæt i jazz, rock og indie, og musikken er fin og underspillet, skæv og forunderlig. Det er dog ikke hverken guitar, bas eller trommer, der virkeligt fanger ens opmærksomhed. En ret interessant instrument sammensætning findes på åbningsnummeret 'Stratego', men det er vokal og tekster, der gør Spillemændene bemærkelsesværdige".


Politiken

d. 7. okt. 2013

af

af

Pernille Jensen

d. 7. okt. 2013

"Sekstetten bevæger sig i et klædeligt skyggeland mellem elektronik og folkemusik svøbt i Thorbjørn Bredkjærs forvrængede velfærdslyrik, der forvaltes med stort overskud af forsanger Nicolai Elsberg, hvis karismatiske stemme minder om Tindersticks Stuart Staples - bare med en ordentlig kæp i øret. Der er rigtig meget at komme efter her, og selv om det løjerlige udtryk i glimt lukker sig om sig selv, er det her ganske enkelt et album, der skal høres".


Jyllands-posten

d. 21. okt. 2013

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 21. okt. 2013

"Lyt til debutalbummet fra Spillemændene, der tilfører dansk rock en vidunderlig svimmel særlingpoesi.Det omklamrende "velfærds"-samfund fremkaldes i surreel absurditet i "Bah buh", og der er vital rock og humor i "Udslettelse", hvor jægere myrder løs i skoven, mens jegpersonen iagttager i total rundforvirring.Albummet har potentiale på kollegier, bodegaer og blandt barnlige voksne".


Berlingske tidende

d. 7. okt. 2013

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 7. okt. 2013

"Det er som at høre Stuart Staples fra Tindersticks synge inde i et hult træ og på versefødder, der bevidst snubler over sig selv. Igen: Den traditionelle forståelse af en sang undergraves, forskydes, og bedst lykkes det i de fire sange midt på albummet. Ikke mindst i den melodistærke »Djævlesangen« og i den uforligneligt betitlede - »Til Minde Om Dyrene I Hakkebakkeskoven«".


Jyllands-posten

d. 21. okt. 2013

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 21. okt. 2013

"Lyt til debutalbummet fra Spillemændene, der tilfører dansk rock en vidunderlig svimmel særlingpoesi.Det omklamrende "velfærds"-samfund fremkaldes i surreel absurditet i "Bah buh", og der er vital rock og humor i "Udslettelse", hvor jægere myrder løs i skoven, mens jegpersonen iagttager i total rundforvirring.Albummet har potentiale på kollegier, bodegaer og blandt barnlige voksne".


Berlingske tidende

d. 7. okt. 2013

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 7. okt. 2013

"Det er som at høre Stuart Staples fra Tindersticks synge inde i et hult træ og på versefødder, der bevidst snubler over sig selv. Igen: Den traditionelle forståelse af en sang undergraves, forskydes, og bedst lykkes det i de fire sange midt på albummet. Ikke mindst i den melodistærke »Djævlesangen« og i den uforligneligt betitlede - »Til Minde Om Dyrene I Hakkebakkeskoven«".


Politiken

d. 7. okt. 2013

af

af

Pernille Jensen

d. 7. okt. 2013

"Sekstetten bevæger sig i et klædeligt skyggeland mellem elektronik og folkemusik svøbt i Thorbjørn Bredkjærs forvrængede velfærdslyrik, der forvaltes med stort overskud af forsanger Nicolai Elsberg, hvis karismatiske stemme minder om Tindersticks Stuart Staples - bare med en ordentlig kæp i øret. Der er rigtig meget at komme efter her, og selv om det løjerlige udtryk i glimt lukker sig om sig selv, er det her ganske enkelt et album, der skal høres".


Information

d. 1. okt. 2013

af

af

Anna Ullman

d. 1. okt. 2013

"Lydmæssigt foretrækker Spillemændene den til tider lidt konforme rockopbygning og den spartanske ventetid, der fremlokker mørket og melankolien. Tekstmæssigt er der en litterær sensibilitet (...) Og med ordet i centrum er syntaksen så afmålt doseret, at man på bobistisk vis aldrig ved, hvilket vid der gemmer sig rundt om næste versehjørne. Nationalsange er et stykke håndlavet old nordic fra vrangsiden af turistskandinaviens lyse mentale boligindretninger, folkeligt overleveret fra den ikke så fjerne bondefortid, som vi ikke vil være ved. Et ærværdigt projekt udført med fuldt blæs fremad og en dør åben til fortiden".


Information

d. 1. okt. 2013

af

af

Anna Ullman

d. 1. okt. 2013

"Lydmæssigt foretrækker Spillemændene den til tider lidt konforme rockopbygning og den spartanske ventetid, der fremlokker mørket og melankolien. Tekstmæssigt er der en litterær sensibilitet (...) Og med ordet i centrum er syntaksen så afmålt doseret, at man på bobistisk vis aldrig ved, hvilket vid der gemmer sig rundt om næste versehjørne. Nationalsange er et stykke håndlavet old nordic fra vrangsiden af turistskandinaviens lyse mentale boligindretninger, folkeligt overleveret fra den ikke så fjerne bondefortid, som vi ikke vil være ved. Et ærværdigt projekt udført med fuldt blæs fremad og en dør åben til fortiden".