Med samme gruppe politifolk og fra samme område i det nordlige Wales som i Simeons brud (2003) får læserne en spændende, fascinerende og ret grum historie med mange elementer foruden den kriminalhistoriske. En ung fyr fra en lokal behandlingsinstitution for vanskelige unge findes mishandlet og myrdet, og bogen viser opklaringsarbejdet af dette og et følgende mord samt flere unges forsvinden og fjernelse fra stedet. Desuden får vi historien om det specielle og ret lukkede lille samfunds måde at reagere på med fortrængninger, døve øren, blinde øjne og løgne, samt om politifolkenes indbyrdes forhold og deres private liv. På den måde tegner der sig et komplekst og mere dækkende billede af hele situationen end i mange andre krimier, og det gør den velskrevne bog endnu mere spændende at læse. Det er et meget rystende og aktuelt plot om overdreven institutionalisering af unge og om pædofili, misbrug og mishandling. Bogen kræver opmærksomhed med mange detaljer og spring mellem situationer og samtaler, men forfatteren fortæller historien på sin helt egen måde, der gør bogen til stærk læsning og en god læseoplevelse. Forfatteren kender på mange måder sit område (bor i Nordwales og arbejder med resocialisering af misbrugte børn og unge), og er mindst på niveau med Minette Walters.