Filmen henvender sig til et snævert publikum, så den vil skulle formidles på bibliotekerne for at få et stort udlån. Til interesserede i italienske film, og skuespillerne Jeanne Moreau og Marcello Mastroianni. Kan ses fra 15 år.
Vi følger et ægtepar i et døgn, og får indblik i deres liv og forhold, som er fyldt med mistænksomhed, utroskab, jalousi og ensomhed. Det er ikke så meget handlingen i filmen, som det er optagelserne og billederne, der fortæller historien. Lidia og Giovanni har været gift i ti år og efterhånden gledet fra hinanden. De besøger en døende ven på sygehuset, men kun Lidia virker påvirket af situationen. Giovanni er følelseskold og udnytter enhver situation for at se og røre ved andre kvinder. I løbet af natten dør deres ven og Giovanni er Lidia utro med en ung kvinde. Han trøster ikke Lidia, selvom hun er dybt påvirket af vennens død. Lidia konfronterer Giovanni med deres dårlige ægteskab, men han nægter at indse, at ægteskabet er dødt.
Filmen er den midterste i en trilogi af den italienske instruktør Michelangelo Antonioni. Den første film, "De elskendes eventyr", vakte stor opsigt på Cannes-festivalen, det år den kom frem, 1960. Den sidste film hedder Ukendte nætter, og kom i 1962. Alle tre film handler om middelklassens problemer med kærlighedslivet, hvilket var et skifte i fokus i trenden på den tid (fra underklassens problemer til middelklassens).
Absolut nødvendig på de store biblioteker men kan springes over på de mindre biblioteker.