Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Nattergalen


Beskrivelse


Den lille nattergal flyver væk, da kejseren af Kina får en kunstig nattergal i gave. Først da kejseren ligger for døden kommer nattergalen tilbage for at synge for ham. For 8-12 år.

Anmeldelser (26)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2021

af

af

Dorthe Grønbæk

d. 2. mar. 2021

Den lille nattergal flyver væk, da kejseren af Kina får en kunstig nattergal i gave. Først da kejseren ligger for døden kommer nattergalen tilbage for at synge for ham. For 8-12 år.

Fem H.C. Andersen eventyr udgivet i serien "Mine første eventyr". Det er de kendte eventyr "Den lille havfrue", "Den grimme ælling", "Nattergalen", "Snedronningen" og "Fyrtøjet". Eventyrene er genfortalt af samme forfatter og er individuelt illustreret af fem forskellige prisbelønnede illustratorer. Hver bog har bagerst en kort historie fra H.C. Andersens eget liv og et interview med illustratoren.

Flotte nye udgivelser af de verdensberømte eventyr. Genfortalt i et nutidigt sprog og forkortet i forhold til de oprindelige tekster. Velegnet både til højtlæsning og til selvlæsning. Bøgerne er meget smukt illustrerede med helsides stemningsfulde illustrationer i klare farver.

Eventyrene ses også i Hans Christian Andersens samling - eventyrKlassiske eventyrUdvalgte eventyr i en ny bearbejdet udgave. Serien "Læs højt for de små" Klassiske eventyr og Udvalgte eventyr har også gendigtede og forkortede versioner af eventyrene medEventyrene ses også i Hans Christian Andersens samling - eventyr i en ny bearbejdet udgave. Serien "Læs højt for de små" og Udvalgte eventyr har også gendigtede og forkortede versioner af eventyrene medEventyrene ses også i Hans Christian Andersens samling - eventyr i en ny bearbejdet udgave. Serien "Læs højt for de små" Klassiske eventyr og har også gendigtede og forkortede versioner af eventyrene med.


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2004

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 31. aug. 2004

Det er naturligvis særdeles vanskeligt at koge et så prægtigt og billedskabende eventyr ned. Det centrale er bevaret, men både sprogligt og indholdsmæssigt er der imidlertid gået lidt tabt i genfortællingen. Teksten er tam, men tro mod den oprindelige, og de mange spændende og livfulde akvareller kompenserer i høj grad for alt det, der er udeladt af H. C. Andersens tekst. Formålet har været at lave et eventyr med et mere overkommeligt lix-tal. Der er anvendt knap så svære og gammeldags ord. Der er desuden anvendt en lettere tilgængelig typografi samt enkelte stavelsesdelinger. Der er kapitelinddeling, hvilket jeg synes er ganske overflødigt og en misforståelse. Der er ikke kapitler i et eventyr. Desuden virker sproget med dets brug af meget korte hele og halve sætninger - flere i sms-stil uden subjekt og/eller verbum - noget abrupt og ikke så flydende. Man kan håbe, at bogen vil virke som inspiration og appetitvækker til at læse eventyret i en mere omfangsrig udgave. Bagest i bogen findes en kort biografi om H.C.A. Til fri- og fritidslæsning fra 2. klasse (ca. 8 år) samt til den kommende tids talrige temaarbejder om og med fødselaren.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2002

af

af

Bo Knudsen

d. 24. okt. 2002

Det er illustrationerne det handler om i denne meget flotte billedbog for de ældste billedbogslæsere. For H.C. Andersens elskede og verdensberømte eventyr om kejseren af Kina og nattergalen er der ikke meget nyt at sige om. Det står allerede i adskillige udgaver på alle biblioteker. Også med samme tekst, for det er den originale blot med ny retskrivning. Illustrator er ny i Danmark. Illustrationernes stil er inspireret af gamle kinesiske billeder med krogede træer, ornamentale klipper og skyer og silkedragter med mønstre og drager. Dragterne i klare farver står som kontrast til naturens afdæmpede kulører. Fint farvelagte tegninger ville jeg kalde det. Bogen oplyser, at teknikker og materialer indbefatter "rapidograf og vandfast akrylmaling, akvarel, goauche og blegning". Grundet inspirationskilden har tegningerne en bevidst "stivhed", og de passer udmærket til eventyret. Denne udgave kan godt stå side om side med de tidligere billedbogsudgaver, der også er gode. F.eks. den med illustrationer af Elisabeth Nyman (1993) eller af Alison Claire Darke (1989).


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2002

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 24. okt. 2002

Nye samlinger af udvalgte H.C. Andersen eventyr har vi i de senere år set en del af. Nattergalen indgår fx i Den lille havfrue og andre eventyr (1997), H.C. Andersens eventyr og Elverhøj (1999) og H.C. Andersen (2002). Det er rart at se en ny billedbogsudgave af det evigtgode eventyr, da en sådan sidst udkom i 1984 af Lisbeth Zwerger (også ill.), i 1989 af Nanna Gyldenkærne (ill. Alison Claire Darke) og i 1993 med ill. Elisabeth Nyman. Bogen har et dejligt format og layout og er tilpasset moderne retskrivning. Pudsigt nok er der ingen sidetal. Danske og udenlandske illustratorer har i tidens løb flittigt bidraget til at visualisere og tolke eventyret, og her klarer den russiskfødte Bagram Ibatouilline opgaven smukt med klare farver, detaljerigdom, perspektiv og kinesiske finesser i det kunstneriske udtryk. På hver anden side er der tekst, hvis bredde varierer, og teksten er nærmest i bevægelse fra det ene dobbeltopslag til det næste osv. som i symbiose med de fantastisk flotte illustrationer. Disse er på en lidt højtidelig måde også i uens størrelse og ofte ligesom klippet forkert fra hinanden og hører alligevel sammen. For børn og voksne en udsøgt oplæsnings/billed fornøjelse. Bogen kan selvlæses fra 4. - 5. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 28. apr. 2014

Her udkommer en smukt illustreret udgave af Andersens klassiske eventyr om nattergalen fra 1843. Eventyret kan læses højt for børn fra ca. 5 år, og ældre børn kan læse bogen selv i forbindelse med skoleopgaver eller som fritidslæsning. Bogen har et format på 24,5 x 35 cm.

Andersens eventyr rører både børn og voksne. Dette eventyr om kejseren og nattergalen er en fortælling om det ægte overfor det uægte. Om grådighed, misundelse, tilgivelse og om at blive klogere. Kejseren i Kina hører, at han har en nattergal i sin have, der synger noget så pragtfuldt. Han vidste det slet ikke, så han sender straks bud efter den. Kejseren fortrylles af nattergalens sang. En dag får han tilsendt en kunstig, mekanisk nattergal, der aldrig bliver træt og som er langt smukkere end den ægte nattergal. Nattergalen flyver sin vej, men vender tilbage, da kejseren bliver dødssyg, og den redder ham med sin skønsang. Et fint eventyr om, at udseende ikke er alt, og at det naturlige er at fortrække. Teksten er mundret og moderniseret, men indeholder stadig nogle gammeldags ord, hvilket næsten hører med til eventyr. Billedsiden er fantastisk med dens leg med lys og mørke, former, farver, effekter og fine detaljer som fx at hvert opslag har sin egen baggrundsfarve. Det er den flotteste udgave af eventyret, jeg har set.

Der findes andre billedbogsudgaver af eventyret. Fx en, der er illustreret af Esben Hanefelt Kristensen fra 2005.

Smukt illustreret billedbog, der kan supplere eller erstatte de ældre udgaver.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2005

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 1. juni 2005

I anledning af H.C. Andersen-året kommer her en vellykket og lidt anderledes billedbog, hvor HCAs ånd og eventyrlige fortælling møder en engageret og indlevende illustrator. Billederne er tegnet i Esben Hanefelts velkendte streg, her tydeligt inspireret af fortællingens kinesiske udspring. Det er stiliserede, ornamenterede billeder, ofte sat op i en slags kollager, som lag på lag afdækker nye detaljer og sidehistorier i eventyret. Billederne er orientalske i deres udtryk, konkret med et væld af ornamenter og farver sat sammen til en overvældende helhed. Det kræver stort talent at styre så mange mønstre og farver, men Hanefelt formår at lade personer og figurer træde frem på baggrund af mønstrene. Stærk blå i flere nuancer er en dominerende farve, suppleret af skarpe grønne nuancer med røde og gyldne farver som kontrast. Hvert billede udgør en smuk helhed, som både udvider og holder forbindelsen til teksten. En meget eventyrlig og smuk billedbog som spiller fint sammen med det berømte eventyr om kejseren og nattergalen - her gengivet i original tekst, dog med moderne retskrivning. Bogen står sig fint sammenlignet med de seneste udgivelser på markedet. For de ældste billedbogsbørn fra ca. 5 år og langt op.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2018

af

af

Merete Trap

d. 21. sep. 2018

Billedbog med H. C. Andersens eventyr Nattergalen, smukt illustreret af Esben Hanefeldt Kristensen. Bogen er primært for voksne, men kan også læses højt for børn fra ca 7 år, som med voksen hjælp kan få stor glæde af dette udødelige eventyr.

I skovene, tæt på kejserens slot, synger nattergalen så smukt. På kejserens ønske, følger den lille fugl med ind på slottet, og kejseren beslutter at den skal blive hos ham. Da kejseren en dag modtager en mekanisk nattergal, glemmer han alt om den lille fugl, som flyver ud af vinduet og tilbage i skoven. Men da kejseren ligger for døden, er det kun den ægte nattergals sang, der kan kurere ham. Prolog og epilog er skrevet af Esben Hanefelt Kristensen, som også har stået for bogens illustrationer. Bogens format er ca. 22x22 cm.

Historien om den lille grå fugl med den smukke stemme, og kejseren der skal lære at skønheden kommer indefra, er vigtig og evigt gældende. Hanefeldts smukke illustrationer i primært blå nuancer, er et eventyr i sig selv, som øjnene og fantasien kan gå på opdagelse i. Teksten er original, med en moderne retskrivning. En meget flot udgave af eventyret.

Kan sammenlignes med Nattergalen (Ill. Esben Hanefelt Kristensen), som Esben Hanefelt også har illustreret. Der er kun ændret lidt i teksten, og illustrationerne er gennemgående nye.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 10. mar. 2010

Billedbogsudgave af H. C. Andersens smukke eventyr Nattergalen fra 1843, der med sin markante redigering af sprog og tekstlængde kan anvendes til børn fra 4 år.

Kejseren af Kina hører rygter om en nattergal med en vidunderlig sangstemme. Fuglen flytter ind på slottet, men en dag får kejseren en smuk mekanisk guldfugl og glemmer alt om den grå nattergal. Da kejseren ligger for døden, redder nattergalen ham med sin sang. Fin gendigtning af et klassisk eventyr. Teksten er forkortet og omskrevet til et moderne mundret dansk. Fortællestilen virker tro mod det oprindelige eventyr, og der er taget flere af Andersens sjove detaljer med. Billedsiden byder på det ene smukke kinesiske scenarie efter det andet. Stregen er florlet og naturalistisk, mens farverne er sarte douche akvareller. Grebán har tidligere bl.a. illustreret Den lille havfrue, 2008, men er nok bedst kendt for billedbøgerne Olgas oplevelser og Billies honningdag begge fra 2007.

Eventyret findes i forskellige billedbogsudgaver, som generelt retter sig mod de største billedbogslæsere. Denne bog udmærker sig ved sin korte enkle tekst og sine stemningsfulde billeder, som gør det smukke eventyr lettilgængeligt for de 4-7-årige.

Fin gendigtning af et klassisk eventyr, der med sin enkle tekst og romantiske orientalske billeder egner sig godt til formidling af eventyret til det mellemste billedbogspublikum.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2004

af

af

Lene Kristiansen

d. 11. okt. 2004

"Vist lyder det smukt, og det ligner, men der mangler dog noget". Citatet er fra Nattergalen, et af de eventyr, der sammen med Den lille pige med svovlstikkerne, Den grimme ælling, Fyrtøjet og Kejserens nye klæder bliver genfortalt af Bödvar Gudmundsson i ligeså mange billedbøger. Og citatet angiver meget præcist den følelse, man sidder med, for selvom forkortelserne er sket så eventyrene fungerer og også genfortalt med respekt, ja, så mangler netop alt det eventyrlige H.C. Andersen kunne med ord, - formodentlig (jeg gætter) i et ønske om at gøre eventyrene lettere tilgængelige og sprogligt mere tidssvarende? Tilbage står 5 forunderlige eventyr, men, efter min mening, uden eventyrenes oprindelige poesi. Thórarinn Leifssons illustrationer er også langt fra det poetiske. Med figurer som Mester Jakel-dukker med stive ansigter og indimellem voldsomme grimasser giver han et meget massivt modspil til eventyrteksten, og det enkle udtryk er sammen med en ofte mørkere farveskala med til at trække de mere dystre/uhyggelige sider frem. En batikagtig baggrund utydeliggør af og til teksten. 200-året vil uden tvivl afføde mange bøger og mange fortolkninger - her et af de mindre traditionelle og nok også mere provokerende. Højtlæsning fra 5 år, selvlæsning fra 3-4. kl. (ca. 9 år).


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 1995

af

af

Else Lerche

d. 21. dec. 1995

Unge og voksne læsesvage, der ikke giver sig i kast med H. C. Andersens eventyr, får nu mulighed for at læse Nattergalen, der i denne hvid Dingo udgave er læseteknisk bearbejdet. Teksten er identisk med originalen, men ortografien er nutidig. Teksten er opdelt i kapitler. Hvert kapitel er igen opdelt i mange mindre afsnit, ligesom tegnsætningen nogle steder er ændret, fx punktum i stedet for komma. Teksten er sat i en stor sats med dobbelt linieafstand og bred margin. I nogle tilfælde bryder kapitelopdelingen helheden i teksten, andre steder virker den mere naturlig. Bogen er gennemill. med farveill. af Ib Spang Olsen i hans velkendte streg. De er en fin støtte for forståelsen af teksten og er med til at gøre layoutet indbydende. På forsiden ses kunstfuglen. Nattergalen er et af H. C. Andersens mere kendte eventyr. Kejseren af Kina er betaget af nattergalens sang. Men da han får en kunstfugl foræret, behøver han ikke længere den ægte nattergal. Og dog, da kejseren ligger for døden, er det den levende nattergal, der med sin sang giver ham livet igen. Bogen kan også læses af børn fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 1995

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 21. dec. 1995

Vi har efterhånden set flere eventyrklassikere i vellykkede Dingo-udgaver. Her er det igen H. C. Andersen, som tekstmæssigt ikke hører til de letteste, men hvor den sproglige udformning til gengæld er en stor del af forfatterskabets identitet. Det er derfor prisværdigt at udsende disse Dingo-bearbejdelser, der, som med Svinedrengen og Prinsessen på Ærten (1994) består i at bruge originalteksten i nutidig ortografi med en let og luftig opsætning med flere punktummer og opdeling af teksten i mindre afsnit og kapitler. Som tidligere har man desuden satset på illustrationer af høj kvalitet, og Ib Spang Olsen har med sin karakteristiske streg bidraget til, at Nattergalen er blevet en fin lille eventyrbog for de habile læsere i de større klasser. Målgruppen angives som 8.-10. skoleår, men gode læsere på yngre klassetrin vil også kunne være med. I en tid, hvor man kan frygte både sproglige, etiske og politiske bearbejdelser, er bogen et glimrende bud på en nutidig H.C.A-udgave, som børn selv kan læse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

C. E. Hald (skole)

d. 18. dec. 2018

Nattergalen er naturligvis H. C. Andersens. Se, den kender vi og holder af, og derfor ønsker vi, at den må få en god behandling. I denne billedbog er nyskabelsen ikke i teksten; men den hardog den moderne retskrivning. Tegningerne er af François Crozat, og han har udnyttet det store format (ca. A4) til mange dobbeltopslag. Billederne har eventyrets tone og handling med hanspersonlige, men alligevel traditionelle opfattelse af miljøet, der spiller en stor rolle i hans illustration. Bortset fra nogle få stive/hårde kulisser og et billede med "glycerin-sveddråber" harjeg mest ros til hans tegninger. Personerne har liv, ansigterne udtryk, der er mange enkeltheder, og alle billederne virker fangende med de kraftige, men varme farver. De bedste er naturbillederne,som kan minde lidt om Svend Otto S' kinaskildringer. Som helhed er bogen et godt bud til supplement af Lisbeth Zwergers udgave fra 1984-85. Crozats tegninger har slet ikke hendes poetiske ynde, menvil nok med sine stærkefarver og miljøskildringer virke med større blikfang hos børn. Oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 10-11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bente Kamp (børn)

d. 18. dec. 2018

I Scandinavia's Æventyr Serie udsendes her en billedbog om Nattergalen. Teksten adskiller sig ikke fra tidligere udgaver i såvel samlinger som i småbørnsbogen fra Skandinavisk Bogforlag medill. af Gustav Hjortlund og billedbogen fra Centrum illustreret af Lisbeth Zwerger. Det nye her er François Crozats ill. Disse er farverige, orientalsk inspirerede og i modsætning til f.eks. LeneHahnes ill. til samme eventyr udpræget børnevenlige. Stærkt iøjnefaldende, grænsende til det kulørte og ugebladsagtige. Det smukke, vanskelige eventyr om den tyranniske kejser, som på det ydersteaf den lidet iøjnefaldende fugl belæres om det væsentlige i livet, findes som nævnt i mangfoldige udgaver i børneafdelingen. De fleste er forsynet med illustrationer, der er langt smukkere og afstørre kunstnerisk værdi end i denne billedbog. Oplæsning fra 5-6 års alderen.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. jan. 2019

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 10. jan. 2019

Meget smuk udgave af H.C. Andersens eventyr om den mægtige kejser, der glædes over nattergalens smukke sang, glemmer den til fordel for en mekanisk nattergal, men reddes på sit dødsleje af den ægte nattergal. Smukke illustrationer af Lars Gabel. Til børn og voksne fra 6 år.

Nattergalen bliver bragt til kejseren og synger så smukt, at kejseren får tårer i øjnene. En dag får kejseren en smuk, mekanisk nattergal af guld og ædelstene, og han glemmer helt nattergalen i sin glæde over den kunstige fugl. Da kejseren er døende, kommer den ægte nattergal og synger ham tilbage til livet. H.C. Andersens eventyr fra 1843, med moderne retskrivning.

Det er et smukt eventyr, med temaet om det naturlige overfor det kunstige, som vi kender så godt fra H.C. Andersen. Lars Gabel er i denne bog inspireret af asiatiske motiver med blomster, dyr og drager. Bl.a. er der et fantastisk dobbeltopslag med kejseren på sit dødsleje, hvor Døden er afbildet som en rød skeletdrage. Billederne giver læseren en fornemmelse af at være i Kina "i gamle dage" og fanger eventyrets ånd på smukkeste vis.

Lars Gabel har illustreret flere af H.C. Andersens eventyr, bl.a. SnedronningenDe vilde svanerNattergalen (Ill. Lars Gabel) og De vilde svaner (Ill. Lars Gabel). En anden billedbogsversion er Nattergalen (Ill. Esben Hanefelt Kristensen)Lars Gabel har illustreret flere af H.C. Andersens eventyr, bl.a. Snedronningen (Ill. Lars Gabel) og (Ill. Lars Gabel). En anden billedbogsversion er Nattergalen (Ill. Esben Hanefelt Kristensen)Lars Gabel har illustreret flere af H.C. Andersens eventyr, bl.a. Snedronningen (Ill. Lars Gabel) og De vilde svaner (Ill. Lars Gabel). En anden billedbogsversion er (Ill. Esben Hanefelt Kristensen).


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2009

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 19. feb. 2009

Bogen kan anvendes til oplæsning for børn fra 5-6 år, såvel i hjemmet som i indskolingen.

Mange kender nok det smukke og eksotiske eventyr om Kejseren af Kina og den lille nattergal, der synger så fortryllende, indtil den dag, en mekanisk fugl overtager pladsen. Men der vil sikkert også være mange, hvor det er første gang, de vil blive præsenteret for dette lidt anderledes H.C. Andersen'ske eventyr. Sproget i denne bog er let bearbejdet i forhold til originaludgaven fra 1843. Retstavning, tegnsætning og enkelte udtryk er gjort nutidige. Men sproget har stadig en rytme og en stil, der er med til at gøre eventyret til et, der gør indtryk. Ved første øjekast kan illustrationerne virke lidt glatte i stilen, men giver man sig tid til at studere dem nærmere, kommer man ind i en spændende verden. Der er mange forskellige udtryk og indtryk i de smukke og stemningsskabende illustrationer. Her folder det kinesiske miljø og særpræg sig ud, både i genstande og miljø. Perspektiv og billedstørrelse varierer. Det er billeder der kræver en god billedlæser, og flere af dem har et vokset præg. Selv om illustrationerne er kinesiske, kan de i stil sammenlignes med den russiske tegnestil, som vi kender fra mange billedbøger i Danmark.

Der findes mange udgaver af Nattergalen, men denne kan sagtens være et fint supplement til eventyrgruppen - for de største billedbogsbørn.

En billedbog med et kendt eventyr, i en smuk stil, som lige kræver at man giver den lidt mere tid, når man åbner bogen.


litteratursiden.dk

d. 24. jan. 2019

af

af

Pia Bechmann

d. 24. jan. 2019

Det klassiske eventyr om kejseren og nattergalen er en ren nydelse for øjet i denne flotte udgave, illustreret af Lars Gabel, der fanger essensen af eventyrets magi. Kejseren af Kina er omgivet af alt...


Politiken

d. 1. apr. 2019

af

af

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 1. apr. 2019


Kristeligt dagblad

d. 30. okt. 1943

af

af

Rikard Magnussen

d. 30. okt. 1943


Aalborg amtstidende

d. 2. okt. 1941

af

af

Sv. Sørensen

d. 2. okt. 1941


Jyllands-posten

d. 27. okt. 1941

af

af

Marinus Børup

d. 27. okt. 1941


Politiken

d. 27. okt. 1943

af

af

Knud Pontoppidan

d. 27. okt. 1943


Berlingske aftenavis

d. 16. sep. 1941

af

af

Henry Hellssen

d. 16. sep. 1941


Social-demokraten

d. 27. okt. 1943

af

af

Jean Petersen

d. 27. okt. 1943


Nationaltidende

d. 24. okt. 1943

af

af

H. G. Olrik

d. 24. okt. 1943


Berlingske aftenavis

d. 10. dec. 1943

af

af

Kai Flor

d. 10. dec. 1943



Informationer og udgaver