Bøger / faglitteratur til børn

Naturens underværker


Beskrivelse


Guide til ni imponerende naturområder i verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2009

af

af

Bo Knudsen

d. 3. apr. 2009

Farvestrålende og kalejdoskopisk fagbog om ni imponerende naturområder i verden. Mest til bladring og lystlæsning og i mindre grad til opgavebrug. For naturinteresserede børn mellem ca. 8 og 12. Selvlæsning fra ca. 10 år.

Vi kommer kloden rundt og ser bl.a. Grand Canyon, Antarktis, Amazonregnskoven, Norges fjorde, savannen i Vestafrika, vulkanen Mauna Loa på Hawaii, Great Barrier-revet, og Mount Everest. Flot og med et væsentligt udvalg af oplysninger beskrives de ni naturtyper. Men det er meget at presse ind i én bog. Dorling Kindersley-layoutet er tydeligt. Det betyder en meget varieret opsætning med mange skarpe farvefotos, forskellige typer tekst, faktablokke og forklarende tegninger. Her er desuden, til hvert afsnit, et tegnet panorama-opslag (heraf to med folde-ud-sider) med områdets karakteristiske dyr og planter.

Typemæssigt er vi tæt på flere af forlagets andre bøger, der oprindelig er fra Dorling Kindersley: Oceanernes atlas (2007/46) og serien Globale økosystemer, fx Savanne (2005/38). I øvrigt er der mange bladrefagbøger, der med lidt forskellig vinkel handler om naturtyper, dyr og lande.

Farvestrålende og appellerende bladrefagbog. Emnemæssigt breder bogen sig meget. Så bruger man den til lystbladring, kan man kalde den en appetitvækker. Skal man derimod bruge bogen til fx en opgave, er oplysningerne for blandede og kortfattede.



Informationer og udgaver