Mange steder vil man have slidt sine eksemplarer af Sayers-kriminalroma-ner op efter seneste optryk først i halvfjerdserne, hvorfor man må hilse nyudgivelserne her velkomne. Naturlig død? kom1. gang på dansk i 1937, oversat af Gudrun Lohse, og det er stadig samme oversættelse, retskriv-ningsjusteret som tidligere oplag. Gennemlæsningen nu igen overbeviser een om, at dens(oversættelsens) patina er intimt forbundet med romanens stemning og fremhæver dens karakter af periode-billed. Senere årtiers myriader af agenter og superskurke og thriller-genren som helhedbliver pludseligt - retrospektivt set - en smule ferske og konturløse som litterære fænomener, når man hos Sayers træder ind i krimi-klassikerens verden. Fruen skriver med den specielle britiskeironi, der gør pebermøen Miss Climpson og Wimsey og alle de andre til tredimensionale psykologiske portrætter. Kernen handlingsmæssigt i Naturlig død? er antydet af spørgsmålstegnet og knyttessammen med et intrikat arvespørgsmål.Spændingen bliver kun større af, at vi ved, det må være mord, men hvordan? Vi ved oven i købet, hvem morderen må være!.