Selv om dette egentlig er en detektivroman, er det ikke en krimi til det gængse publikum. Snarere henvender romanen sig til den lidt kræsne læser, der værdsætter melankolsk humor og stribevis af referencer til popkultur, godt indhyllet i hippietidens tætte røgtåger.
Vi skriver ca. 1970 i Californien, hvor hippiekulturen er ved at kulminere. Vor helt, privatdetetektiv Doc Sportello, bliver opsøgt af en ekskæreste, som mener at hendes nye kæreste er blevet bortført. Andre forsvinder også, og sporene fører til et gådefuldt foretagende ved navn Den Gyldne Hugtand. Doc bevæger sig gennem mange omveje til en forklaring, melankolsk og jævnt påvirket af euforiserende stoffer. Der er FBI-agenter, en gæv betjent ved navn Bigfoot, surfere og villige unge damer i miniskørt. Detektivhistorien er snarere en ramme om en sort humoristisk fortælling om blomsterbørnenes sidste dage end en egentlig krimi. Pynchon betragtes som en af de tunge drenge i amerikansk litteratur.
Generationsportræt eller analyse af tidsånden, beslægtet med fx Jack Kerouac og Bret Easton Ellis, her med den klassiske detektivroman a la Chandler som ramme. Forfatteren har flere romaner på dansk, der ligeledes skildrer 1970'ernes hippie-tid.
Syret-sort fortælling om Los Angeles anno 1970, hvor privatdetektiven Doc baner sig vej gennem egne og andres solide hashtåger for at løse gåden om en forsvundet forretningsmand. Ikke helt oplagt til krimihylden, men kan anbefales til de mere "smalle" læsere med sans for pot og humor.