Film / nonfiktion til børn

Naturligvis ka' det bære!


Beskrivelse


3 film om økologisk landbrug og de udfordringer der er, når man vil arbejde med landbrug på naturens præmisser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2015

af

af

Henriette Olesen

d. 14. sep. 2015

Hvad er økologi? Og hvordan fungerer et økologisk landbrug? Informativ film om at drive et økologisk landbrug. Egner sig bedst i undervisningssammenhæng.

Filmen indeholder 3 afsnit, der hver handler om økologi. Landbrugsjord, frugter og grøntsager og til sidst dyr. I første afsnit fortæller Bonderøven Frank Erichsen om at dyrke jorden økologisk, og forklarer processerne i nedbrydningen og såning. I andet afsnit er det forskellige økologiske landmænd, der fortæller om at dyrke økologiske frugtplantager. Sidste afsnit handler om at have økologisk dyrehold.

Filmen giver et rigtig godt indblik i, hvad det vil sige at have et økologisk landbrug. Seerne får fortalt, hvad et økologisk landbrug indebærer og får indblik i diverse problemstillinger. Frank Erichsen er en fantastisk formidler og får fortalt på en vedkommende og forståelig måde om økologi. Filmen vil være både relevant og informativ i undervisningen om økologi.

Der findes ikke så meget andet for børn, der på samme fortæller om økologi. For voksne er der lavet dokumentarfilmen Så meget godt i vente.