Bøger / skønlitteratur / digte

Navnebogen : digte


Beskrivelse


Digte der kredser om navnet som identitetsskaber og forståelsen af livet i kraft af ordene.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2018

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 18. sep. 2018

Digte, der kredser om navnet som identitetsskaber og forståelsen af livet i kraft af ordene. For digtinteresserede og alle andre, der tænker over meningen med livet.

Elisabeth Engell Jessen, som er cand.theol., debuterer med denne digtsamling, der er delt i tre dele. Første del er præget af barndomserindringer, oplevelser med børn, drømme og omskrivninger af vers og salmer, fx "op al den ting, som Gud har / filuret sig til". Anden del kaldes "digte om navne", og her iagttages og behandles fx navneformer og kaldenavne, og der spørges et sted: "hvad er digtets navn, lyder det senere / ved granitdøbefonten". Digtsamlingens sidste afsnit har betegnelsen "Nyt liv" og er et langdigt, der bæres af bønnelinjen: "Vær mig nådig". En af bogens flapper har et billede af forfatteren, men ellers er der ikke på omslagets bagside nogen tekst, der fortæller om indholdet.

Det er ikke vanskeligt at læse Elisabeth Engell Jessens digte, der både har dybde og alvor og en legesyg og let tone, hvor livets store begreber behandles. Med fine poetiske billeder sætter digteren også sig selv i spil.

Iben Krogsdal er en anden digter, der også leger poetisk med begreber som tro, eksistens, kristendom og poesi.


Præsten

Årg. 109, nr. 7 (2019)

af

af

Christina Inés Wandel

Årg. 109, nr. 7 (2019)