Længe ventet romandebut af en yngre (1967) kvindelig forfatter, født i London. Hun har indiske rødder, er opvokset i USA, og nu bosat i New York, hvor hun i 2000 modtog Pulitzer-prisen for sin novellesamling Tolken. JL har således som ægte etnisk kosmopolit de bedste personlige erfaringer at øse af i denne fascinerende fortælling om en indisk dreng, født i USA af forældre udvandret fra Calcutta. Han følger stadig indisk skik og brug, og netop et skæbnesvangert kiks med den rituelle indiske navngivning betyder livslange eksistentielle og almenmenneskelige konsekvenser i hans søgen efter identitet. Han bliver med faderens ønske kaldt Gogol, efter den russiske forfatter, et navn langt fra både hans kulturelle ballast og hans kulturelle virkelighed. Det er en roman om kulturforskelle, konflikter og loyalitetskriser. Rejser vigtige spørgsmål om at finde sig selv tilrette i sit navn, sin etniske oprindelse og den omgivende kultur. Og jeg sidder tilbage med spørgsmålet: "Hvad betyder i grunden et navn?". Jeg synes det er en vellykket og velskrevet debut, der lover godt for det videre forfatterskab.