Film / fiktion / tv-serier

NCIS : Naval Criminal Investigative Service


Beskrivelse


Leroy Jethro Gibbs er en hård negl, som leder en lille gruppe specialagenter. Gruppen er i aktion, hver gang Flådens personel er involveret i noget mistænkeligt. Det kan være en faldskærm, som ikke folder sig ud eller en dødelig ulykke under træning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2010

af

af

Ulrich Breuning

d. 24. mar. 2010

NCIS er den korte betegnelse for Naval Criminal Investigative Service, altså en slags militærpoliti, der tager sig af kriminalitet inden for flådens område. Den lange amerikanske tv-serie NCIS handler om denne enhed og en lille, sammentømret gruppes mange, ofte uhyggelige opgaver, hvor missionerne meget vel kan føre til kompetencestridigheder og konflikt med konkurrerende korps som FBI og Secret Service. Der er tale om en udpræget spændingsserie, som henvender sig bredt til et publikum, der nyder og eventuelt slapper af til tv-kanalernes talrige krimiserier.

Leroy Jethro Gibbs er en hård negl, men yderst kompetent og god nok på bunden, som leder en lille gruppe specialagenter under NCIS. Gruppen er i aktion, hver gang flådens personel er involveret i noget mistænkeligt. Det kan være en faldskærm, som ikke folder sig ud, en dødelig ulykke under træning eller formodede terroristers infiltrering.

Seriens første afsnit foregår blandt livvagter for præsident Bush, og seriestarten kan således minde om danske Livvagterne i dobbelt hastighed! Generelt er NCIS i familie med amerikanske underholdningsfiktioner, hvor fart og tempo, vold og action er i fokus, og hvor hvert afsnit består af en afrundet historie. Serieafsnittene bindes sammen af det samme persongalleri, hvis relationer, personlige problemer og udvikling giver et psykologisk indspark til den dominerende, generelt velfungerende handlingsskabelon.

Generelt underholdende, men heller ikke mere og derfor trættende i længden. Undværlig.