Bøger / skønlitteratur til børn / dark fantasy

Nedsmeltning


Beskrivelse


Vampyrdronningen Amelie har genvundet magten i Morganville, befolkningen har fået mere frihed og Claire kan igen koncentrere sig om sine studier. Snart trues freden dog af et nyt komplot og hemmelig videoovervågning af både mennesker og vampyrer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2014

af

af

Maria Sjøblom

d. 15. okt. 2014

I serien om vampyrerne i Morganville er der stadig magtkampe blandt byens vampyrer, og 17-årige Claire skal samtidig håndtere kærester, veninder og overbeskyttende forældre. For fans af dark fantasy mellem 12 og 16 år.

Den amerikanske serie er i hjemlandet udkommet i 15 bind og som tv-serie. I Danmark kommer bind 6 og 7 og nye læsere kan sagtens hoppe med på serien her. I "Slutspil" fylder Claire 17 år og står midt i magtkampen om Morganville. Dels fordi hun gerne ser, at Amelie vinder over sin grusomme far Bishop, som holder byen beboere i et diktatorisk jerngreb, men også fordi hun kæmper for at redde kæresten Shane. I "Nedsmeltning" får Claires bedste veninde Eve en hovedrolle i den årlige teaterforestilling. Et komplot, som både involverer mennesker og vampyrer får en dramatisk drejning, da Claire afslører hemmelig overvågning af hele byen.

Bøgerne er, som de forrige, pageturners med alt, hvad der til genren hører.

Også disse bind er på et højt niveau inden for genren og kan fx sammenlignes med Vampyrens mærke.