Film / fiktion / drama

Never let me go


Beskrivelse


Kathy, Ruth og Tommy går på kostskolen Hailsham, hvor det vigtigste er, at de er sunde og raske. Dette skyldes at de er kloner og deres formål med livet er at være organdonorer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 2011

af

af

Jane Anja Ankerstjerne

d. 25. juli 2011

Filmen henvender sig til et publikum, der er til melankolske dramaer i anti-Hollywood stil. Desuden til dem, der har læst bogen. Kan bruges som oplæg til debat for studerende, der arbejder med etik og moral. Fra 15 år.

Hailsham er en kostskole for specielle børn, der helst skal holde sig sunde og raske. Vi følger tre børn Kathy, Ruth og Tommy, der i fjerde klasse får den grimme sandhed at vide, at deres formål med livet er, at være organdonorer. De affinder sig med at de alle skal dø unge og forsøger at få så meget ud af livet som muligt, før det er slut. Filmen er baseret på en roman af Kazuo Ishiguro og er instrueret af amerikaneren Mark Romanek. Romanek har adskillige musikdokumentarer bag sig, men stod også for den lidt underlige film One hour photo med Robin Williams. Både Carey Mulligan og Andrew Garfield vandt et par priser for deres rolle i filmen. Filmen blev i Danmark vist på CPH PIX, men ikke i de gængse biografer.

Filmens plot om at klone mennesker for at bruge dem som reservedele ses også i The island, der dog modsat denne film foregår i fremtiden.

Det er tydeligt at både Carey Mulligan (An education) og Andrew Garfield (Boy A) har meget lovende karrierer foran sig. Scenariet i filmen er moralsk forkasteligt, men på trods af dette er det en flot film med en melankolsk undertone hele vejen igennem. Sci-fi delen er kun med til at starte historien. Ikke just en feel good-film, men et tankevækkende anti-Hollywood drama om mennesket og livet.


Himmelskibet

Nr. 29 (2011)

af

af

Niels Gjerløff

Nr. 29 (2011)