Film / fiktion / tv-serier

New girl

Sæson 2, disc 2, e9-e17


Beskrivelse


"Jess" er lige blevet fyret som fra sit job som lærer. Så nu har hun brug for støtte fra de tre roommates, hvilket fyrene takler meget forskelligt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juli 2014

af

af

Ole Bisbjerg

d. 23. juli 2014

Anden sæson (25 afsnit (2012)) af amerikansk tv-serie fra Fox Networks. Fire "roommates", tre fyre og en pige - alle single og ca. 30 år - deler sorger og glæder i New York. I hovedrollen som den søde, charmerende og lidt "kiksede" Jessica "Jess" Day ses Jess Zooey Deschanel. Serien har været nomineret til flere Emmy priser og har bl.a. været vist på TV2 Zulu. For unge fra 15 år og voksne, som holder af intelligent og sjov sit-com. Sæson fire er programsat i USA til efteråret 2014.

"Jess" er lige blevet fyret som fra sit job som lærer. Så nu har hun brug for støtte fra de tre fyre. Det takler de meget forskelligt og snart er "Nick" og "Jess" brændt varme på hinanden. Det giver dog visse udfordringer i forhold til Jessicas "gamle" modelveninde Cece og ikke mindst i forhold til de to andre roommates. Serien følger små og store begivenheder i deres samliv, som skildres på charmerende, humoristisk og intelligent facon.

Serien vil appellere til fans af fx Venner. Den rummer mange af de samme kvaliteter, som fx gode skuespillere og en vittig og eftertænksom dialog.

Serien fortsætter de gode takter i sæson to. Der er kvalitet i alle dele af produktionen, og serien fortjener fortsat en høj status. Udfordringerne i livet mellem det "frie" og uforpligtende ungdomsliv og det mere "bundne" voksenliv vises både sjovt og overbevisende alvorligt. Anbefales.