Bøger / faglitteratur / disputatser

Nicolas-Henri Jardin : den danske klassicismes franske fader


Beskrivelse


Portræt af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-1799), der var en hovedskikkelse i dansk arkitekturs overgang til klassicismen. Om hans liv og levned med hovedvægten lagt på hans år i Danmark fra 1755 til 1771.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2015

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 1. juni 2015

Grundig bog om den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-1799), der var en hovedskikkelse i danske arkitekturs overgang til klassicismen. For arkitekturinteresserede og studerende.

Ulla Kjær er kunsthistoriker, forfatter og museumsinspektør, og har skrevet doktorafhandling om netop Jardin. Bogen beskriver den franske arkitekt Jardins liv og virke. Hovedvægten i bogen er Jardins års som arkitekt og senere hofarkitekt i Danmark (1755-71). Hans danske karriere begynder, da han bliver hyret som arkitekt for Frederikskirken i Frederiksstaden i København, som er under opbygning. Samtidigt træder han også til som professor ved Kunstakadmiet i København. Frederikskirken blev trukket i langdrag af finansielle og politiske uenigheder. I denne tid påtog Jardin sig adskillige andre kendte danske arkitekt-arbejder. Alle præget af den, på det tidspunkt, nye klassicisme, med mere enkle former, tilpasset hver enkelt bygning, med tilpassede proportioner mellem dele og helhed.

Ulla Kjær har skrevet en grundig og detaljemættet bog, om en banebryder i dansk arkitekturhistorie. Bogen er absolut velskrevet, og giver ikke bare et indblik i Jardin og hans virke, men drager også mange paralleller til det samtidige Danmark.

Kjær udgav i 2010 den monumentale Nicolas-Henri Jardin. Bind 1 i to bind, som må betegnes som mere dækkende. Denne version er dog mere tilgængelig.


Journalen

2016, nr. 2

af

af

Ellen Warring

2016, nr. 2