Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Niels Holgersens forunderlige rejse


Beskrivelse


En helt almindelig forårsdag bliver gårdsdrengen Nils Holgersen tryllet om til en lille nisse og kommer på en fantastisk rejse gennem Sverige sammen med en flok vildgæs og en tam hvid gase.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2014

af

af

Christine Christensen

d. 22. dec. 2014

Kan man klare sig helt alene i Sveriges vilde natur, når man ikke er højere end en tommeltot? Gårdsdrengen Nils Holgersen bliver tryllet om til en lille nisse og kommer på en fantastisk rejse gennem Sverige med en flok vildgæs og en tam hvid gase. For alle børn fra 6 år og deres voksne, der holder af en storslået fortælling.

Selma Lagerlöfs store klassiker om Niels Holgersens rejse er kendt over hele verden, her i en forkortet og illustreret udgave, oversat af Tore Leifer og gennemillustreret af Helle Frøsig. Niels Holgersen er 14 år gammel og på mange måder en typisk teenager. Han er træt af sine forældre og træt af arbejdet på gården. Men en helt almindelig forårsdag bliver hans liv ændret med et trylleslag, da en nisse forvandler ham til en lille pusling. Pludselig befinder han sig på sit livs dannelsesrejse sammen med den kloge førergås Akka og hendes flok. Fra Skåne i syd til Lapland i nord, lærer han sit land og dets vilde beboere at kende. Det er dyrene, der lærer ham at elske, at sætte sit liv på spil for andre og at der måske er et liv for ham som et rigtigt menneske, når han engang vender hjem.

En meget nænsom og fin oversættelse og bearbejdning, med en tydelig kærlighed til originaludgaven. Frøsigs illustrationer vil dele vandene med deres eksperimenterende udtryk i kollage, tegninger og bemalede kort. Det er originalt og modigt, men også vildt og anderledes.

Bogen er kommet i mange forskellige udgaver, sidst i en fuldstændig og uforkortet udgave af Anne Marie Bjerg. Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige.


Information

d. 12. dec. 2014

af

af

Kamilla Löfström

d. 12. dec. 2014