Enkelte børnebiblioteker har nok stadig billedbogen fra 1962, der var baseret på filmen om Niels Holgersen. Denne bogs stærkt forkortede tekst, udmærket oversat af Anine Rud, er med enkeltetilføjelser brugt til denne nye billedbog, som udmærker sig ved helt vidunderlige farvetegninger af Lars Klinting. De meget smukke tegninger breder sig ud over siderne og føles helt rigtige tilteksten. Niels Holgersens Sverige er jo stort set forsvundet, men Selma Lagerlöfs stærke engagement i naturen, hendes malende sprog og alle detaljerne giver i forening med de farvemættede tegningeren fantastisk oplevelse. Bogen kan nydes af næsten alle aldre, læses højt fra 7-8 år og selvlæses fra ca. 11 år. En født klassiker, der fint kan bruges i børnebibliotekerne, hvor der i forvejenfindes 2 længere udgaver, en komplet og en forkortet udgave, begge med Louis Moes sort/hvide illustrationer. Bagest i nærværende udgave er desuden en lille beskrivelse af historien bag bogen, somoprindelig var skrevet somlæsebog for folkeskolen.