Bøger / faglitteratur / filosofiske skrifter

Nietzsches kamp med døden : en tekstmontage til Nietzsches udvikling 1876-1882


Beskrivelse


Uddrag af Nietzsches (1844-1900) værker skrevet i perioden 1876-1882 samt udpluk fra notesbøger, breve m.m.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2011

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 11. aug. 2011

Bogen henvender sig til mere specielt interesserede filosofilæsere.

Denne 2. del af et udvalg af (og lidt om) Nietzsche (1844-1900) dækker perioden 1876-1882. Dvs. tiden fra hvor Nietzsche blev skuffet over Wagner og Bayreuth og op til udgivelsen af Zarathustra. Hovedvægten ligger på tekstudvalg fra 5 større værker. Udover det er der biografisk materiale såsom (uddrag af) breve, dagbøger, notesbøger og lign. Derudover er der et 50 siders indeks. Nogle tekster er forsynet med korte forklarende dokumentariske noter. Forståelsesmæssigt er teksterne svært tilgængelige. Bogen er illustreret med ganske få og små sorthvide fotoer. Udgiveren og oversætteren Preben Lilhav står bag en halv snes lignende udvalg af bl.a. Kierkegaard, Platon og Schiller. Hans efterskrift sætter værkerne i kontekst. Serien er planlagt til fire bind og ordnet kronologisk.

I forhold til førsteudgaven fra 2001 er der tilføjet et par værker. Nietzsches hovedværker er udgivet på dansk, og bogen supplerer både tekstmæssigt og fortolkningsmæssigt disse.

Svært tilgængelig samling tekster af og om Nietzsche som giver et dokumentarisk indblik i en periode af den store filosofs liv.


Kristeligt dagblad

d. 6. feb. 2012

af

af

Asger Brandt

d. 6. feb. 2012